De sidste julegaver

Min plan var at blive færdig med ponchoen til min søster. Det nåede jeg, og jeg har senere hørt, at den er helt perfekt. Når jeg engang får muligheden, følger formentlig billeder af den med model.

Jeg nåede det tidligere end jeg havde troet, og pludselig var der tid til et par småting.

Daniel har for efterhånden længe siden luftet et ønske om nye pulsvarmere. Dem han har, bruger han hele tiden, og så kan der være god brug for en udskiftning ind imellem.

Det lykkedes mig at strikke ham to par. Det lykkedes mig også at regne helt forkert.

Således blev det første par både en smule for stort, men langt værre, alt for lange. Jeg kunne godt se det, da de var færdige, men jeg gad ikke lave dem om, og måske kan der være dage, hvor det er rart med varme langt ud over fingrene. Ellers må han lave et ombuk.

Det andet par passer fint i omkredsen, men kunne godt bruge en centimeter mere i længden. Efterfølgende sammenlignet med de gamle, er længden ikke helt forkert. Men Jeg kunne jo godt huske, at han gerne ville have omkredsen lidt mindre og skaftet lidt længere, og det lod sig snildt gøre. Der er bare det, at når omkredsen bliver mindre, bliver strækket større, og længden føles pludselig kortere.

Altså endte jeg med to par med skafter i den rigtige længde. Et par med omkredsen i den rigtige størrelse. Og ingen der rigtig passer i længden ud over fingrene.

Jeg har lovet ham at strikke nogle flere. Han valgte farver, inden han gik hjem juleaften. Jeg kan godt mærke, at det er et projekt, der skal overståes. Altså må jeg hellere skynde mig at slå op, og få dem færdige.

Jeg nåede også et tredie par. Et par til Annelise. Jeg tænker de passer. De passede i hvert fald mig. Og holder sjovt nok også de mål Daniel ønskede - Så det kan altså lade sig gøre.

Og jo. Selvom Daniel efterhånden har proportioner som en mand, er hans hænder ikke specielt store. Eller i hvert fald ikke særlig bredde. For hans fingre er klart langt længre end mine.

På den anden side, er han generelt bare lang og tynd. Men smart nok, at jeg kan bruge egne hænder, til at tjekke omkredsen.

Design: Der er ikke rigtigt noget design. Jeg har bare slået op og strikket. Men maskeantallet er værd at huske til næste gang, så mere om det under bemærkningerne.

Garn: Uldrester af cirka samme tykkelse fra nær og fjern. Jeg har brugt Rasmillas Yndlingsgarn, Holst Supersoft, Kauni 8/2 effektgarn og en ganske lille smule Spinni.

De færdige pulsvarmere vejer i omegnen af hinanden. Der gik 36 gr til de lilla, 39 gr til de grønne og 35 gr til de grå.

Pinde: Knitpicks strømpepinde str 3 og 4 mm.

Størrelse: En størrelse der næsten passer. De grå er de optimale, og dem jeg vil forsøge at genskabe.

Bemærkninger: Skaftet er strikket på pind tre over 36 masker og 30 pinde og en 2-2 rib. Også den øverste 2-2 rib og tomlens 1-1 rib er strikket på pind tre. Øverst er der 5 pinde, på tomlen 3 pinde inklusive afluk. Af hensyn til strækbarheden er tomlen lukket af med Jeny's Surprisingly Strechy Bind-Off.

Hånden er strikket på pind fire. Efter seks omgange har jeg taget ud til tomlen omkring en maske, til der er 15 tomlemasker. Maskerne gemmer jeg på en sikkerhedsnål, slår en ekstra op og strikker videre. Efter 8-10 omgange skulle det passe at strikke rib og lukke af.

Tomlen strikkes over de 15 masker på sikkerhedsnålen og tre nye masker samlet op øverst i tomlehullet. Efter 3 omgange på pind 4, er det tid til rib og afluk.

Det mest kedelige er nok alle endehæftningerne. Jeg kunne selvfølgelig lade være med at strikke striber, men det virker ret godt, når rester skal bruges.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de grønne og lilla ses lige her og de grå lige her på Ravelry.