Alene i evolutionen

I Emilies klasse skal de skrive projektopgave. Øve sig inden næste år, og den rigtige opgave. Den der giver karakterer på eksamensbeviset.

Emilie og Samar har valgt at skrive om menneskets udvikling fra abe til menneske. I den anledning har Geologisk Museum en udstilling om netop det.

Planen var at tage derind i dag. I aftes sendte Samar besked om sygdom. I morges blev Emilie udstyret med kort, penge og sendt af sted. Alene.

Hun nåede at ringe et par gange, inden hun fandt den rigtige adresse. Den ene gang fordi hun havde forvildet sig ind i Botanisk Have, og i virkeligheden viste sig at være på rette vej.

Siden ringede hun igen. Hun havde fundet udstillingen. Men den var kedelig. Meget kedelig. Med meget læsning. Selvom Emilie helt sikkert har lært meget siden hun startede på Ordblindeskolen, er der ingen tvivl om, at bare tanken om meget læsning er nok til at slå hende ud.

Jeg foreslog hende at spørge om hjælp. At lægge kortene på bordet. At være ærlig. At fortælle hun ikke kunne forstå hvad der stod. Det viste sig at damen ved indgangen allerede havde sagt, at hun bare skulle komme, hvis der var spørgsmål.

Næste gang hun ringede var der ikke længere kedsomhed at spore. Damen havde taget opgaven op. Også selvom hun i virkeligheden ikke vidste meget om menneskets udvikling. Til gengæld vidste hun alt om vulkaner. Bevæbnet med en stor bog, oplæsning og henvisninger til artikler og spændende blade, hjalp hun Emilie gennem udstillingen - og lærte endda selv noget undervejs.

Der var glæde i stemmen, da Tøsebarnet ringede og var på vej tilbage. Hun skulle bare lige finde noget at spise først. Timer senere trådte hun temmelig forfrossen ind ad døren til Caféen. Det var nemlig i dag DSB måtte stoppe for S-togsnettet i flere timer, for at finde en lille, men temmelig alvorlig fejl i systemet.

Emilie havde efter lang tids venten fundet en bus, og viste glad billeder fra udstillingen, skriblen i et kladehæfte og fortalte om mødet med Lucy, der satte en hel del i perspektiv.

Senere faldt hun i søvn. I Caféens sofa. Med jakken som tæppe. Stadig frysende.

Jeg synes hun er sej. Hun gjorde det. Tog af sted alene.

Også selvom det var voldsomt grænseoverskridende.