Grå uldenhed og rød silkeblødhed

Engang i eftermiddag har jeg en aftale med to små lystige spillopmagere.

Som en slags bedstemor har jeg lovet at passe Daniels katte. De er ikke særlig store, omkring fjorten uger og da han ringede og spurgte om ikke vi vil passe dem nytårsaften, havde jeg endnu ikke set dem.

Jeg tænker der skal være en smule tryghed. Jeg tænker mindet om en duft skaber tryghed. Altså har jeg sat mig for at besøge dem hver eneste dag indtil nytårsaftensdag, hvor de kommer på besøg hos mig.

De er bror og søster. Fra samme kuld. Kuldet. Daniel har været langt for at hente dem. Over både sund og bælt. Hos det fædrende ophav i Randers.

Selv om jeg indtil nu kun har set og besøgt dem to gange, er det tydeligt hvor forskellige de er.

Den grå er en han. Den grå er ulden, sød og kælen. Den grå er knap så gennemtænkt og kaster sig hovedkuls ud i alting uden nødvendigvis at gennemføre.

Den røde er en hun. Den røde er selvbevidst, egensidig og ikke altid klar til kærtegn. Den røde er en killing, der alligevel gerne vil have nærhed, og på ægte kattefacon nedlader sig.

Begge to er udsyret med jagtinstinkter og killingelegelyst. Begge to springer på alt, der bevæger sig. De er også supersvære at tage billeder af.

De er bittesmå og supersøde, og hvis Daniel ikke passer på, får han dem aldrig med hjem igen.

Ærgerligt vi ikke må have kat.