Når man flytter rundt på møblerne, får nogle ting nye pladser, mens andre pludselig føler sig hjemløse.
Med sofaens flytning til de tilstødende lokaler og oplæg til hygge, alle allerede har indtaget, blev der plads til det store skrummel, der tidligere har stået i entreen og fyldt op.
I entreen flydte det godt, og mere end een gang har vi allesammen hængt fast i knopperne og været irriterede over den stramme gennemgang.
I stuen er der luft, og det store skrummel fylder næsten ingenting. Til gengæld mangler jeg nu plads til alt det, jeg gerne vil kunne lægge fra mig, når jeg træder ind, og som nu ligger i bunker rundt omkring.
Smalle hylder i stil med dem jeg for længe siden satte på den ene væg, vil gøre sig godt. Men først når det engang bliver weekend - og der er pludselig længe til.
Samtidig nyder jeg solen, der ikke giver overskud til megen rykken rundt. Placerede som vi er på øverste etage med direkte sollys, er det ikke muligt at foretage sig ret meget i timerne, fra vi kommer hjem, til solen går ned. Det er simpelthen for varmt - som i drivhusagtigt!
Jeg klager ikke. Nyder i stedet på altanen, og ruster mig med tålmod til en omrokering, der ikke går helt så stærkt, som jeg havde regnet med.
Det er ALTID vidunderligt med mere plads! Han vil nok blive lidt forbløffet når han kommer tilbage og ser at alle spor efter hans værelse er slettet. Husker tydeligt, da jeg selv flyttede hjemmefra!
SvarSletChristunte, selvom den ekstra plads er dejlig, synes jeg også det er mærkeligt, at det var så nemt at slette de fleste spor. Jeg forestiller mig også, han vil fyldes med forbløffelse :)
SvarSlet