lørdag den 19. maj 2012

Forfrossent forår


Jo, vel har det været et koldt forår. Det vidste jeg da godt.

Dagen i går var dejlig varm, og der er vist også lagt op til varme de næste dage. Så er det bare om at nyde.


Tivoli, maj 2012


Hvor koldt foråret hidtil har været, gik først for alvor op for mig, da vi tog turen rundt i Tivoli i onsdags. Blomsterne, jeg plejer at nyde synet af, er langt fra i det stadie af blomstring som de normalt har været. Det er selvfølgelig ikke sådan at haven er totalt afblomstret, der er masser af blomster.

Men de store smukke kuglerunde allium, jeg plejer at beundre. De er langt fra i blomst. Størstedelen af dem, er endnu knopper, der venter på bedre vejr. En lille del har forsigtigt forsøgt at folde sig ud, mens resten stadig venter på mere varme og bedre vejr.


Tivoli, maj 2012


Jeg vælger at være optimistisk. Varmen skal nok komme. Indtil da pakker jeg mig ind og glæder mig over uldne sjaler og varme strømper. Når foråret vinder kampen mod kulden - for det gør den - er der lagt op til en blomstringsperiode, der holder længere i den anden ende end den plejer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar