Om lidt starter weekenden. Måske er det i virkeligheden mere korrekt at om lidt starter sidste arbejdsdag inden weekenden. Og den slutter først når lørdag er faretruende nær.
Ugens sidste arbejdsdag oser dog lidt af weekend. I aften er skoleårets sidste fest for ungerne i sjette og syvende klasse.
Det bliver et brag. Vi lukker op for de ultraviolette lys og iklæder os hvidt. (jeg har lånt Emilies hvide kjole, for sjovt nok indeholder mit klædeskab forbavsende lidt hvidt)
Vi har gjort det før. Det plejer at være et hit. Jeg satser på en skøn aften. Endda i selskab med min chef. Han har endelig (efter snart ni år) indvilliget i at deltage i en af vores fester. Bare så han ved hvad vi har gang i - og fordi ingen andre havde mulighed!
Formiddagen er gået med forberedelser, pakning og sidsteøjebliksgøremål, for når lørdag engang slår øjnene op, får jeg mere end travlt. Der står Jylland på programmet for hele weekenden. Saltum, garn og overnatning i jyske barndomshjem.
Inden halv ti lørdag formiddag skulle jeg gerne befinde mig på Frederikssund Station, hvor Bettina samler op, og hvorfra turen i første omgang går mod Gug, inden vi tager videre til Karinas forældre, der har lovet at huse os. Søndag skal vi se uld og alskens andre spændende ting, inden vi sætter næsen hjemad mandag.
Jeg er sikker på det bliver en dejlig weekend.. må hellere huske at pakke masser af strikketøj.
Mit største problem er, at jeg lige har færdiggjort min cardigan til Emilie - og ABSOLUT ikke aner, hvad jeg skal strikke i bilen på vej til og fra Jylland, for slet ikke at snakke om alle de timer vi er i Jylland...
SvarSletDET er altså en krise! For jeg nægter altså at strikke på den grå til min søster! Det skal jo ikke være en deprimerende weekend, vel...
Tror det ender med, at min aften bliver lige så sen som din, for jeg er jo nødt til at finde på et eller andet at strikke!
Vi ses i morgen tidlig. Jeg glæder mig!
~ Karina
Det er jo en nødvendighed Karina. Om det skal tage dig hele natten at omregne og slå op, så kan du ikke undvære :D
SletDet er virkelig nogle smukke billeder . Hvilket kamera bruger du?
SvarSletTak Jannie. Jeg bruger et lille kompakt Samsung. Det kan ikke noget specielt, men jeg har helt sikkert været heldig med det :)
SletHov, har vi mon været i Gug samtidigt? Jeg er bange for, at jeg kiggede så meget på garn, at jeg glemte at spejde efter kendte ansigter i flokken. :-)
SvarSletJeg ved det ikke Erika, men det ville være ærgerligt hvis vi var. Jeg havde nok også hovedet langt mere begravet i garn, end i spejdning ud i kendte ansigter :)
SvarSlet