tirsdag den 8. maj 2012

Rulleskøjteræs


Victoria løber på rulleskøjter. Sådan rigtigt. I en klub. Med træning og alting.


Rulleskøjtetræning med Victoria forest


Søndag tog vi med. Kiggede på. Hun er netop rykket op til minieliten. Det går stærkt.

Den gakkede gangart, jeg ellers kun har set hos speedskøjteløbere, er den samme som rulleskøjteløbere bruger. Det ser sjovt ud. Og stærkt. Og faktiskt ret vildt. Godt de er fyldt med beskyttelse.

To timer er lang tid at kigge på. Så vi brugte en del af tiden på at gå en lang tur. Helt hen til Rønnebæksholm. Vi kiggede på udgravningerne til den nye omfartsvej og nød stilheden i naturen.

Tilbage ved banen, var løberne i gang med tyve omgange hurtigløb. De hurtigste på tid. Nogen knap så entusiastiske. Nogen småsnakkende. Og de yngste tøser i samlet trop, mens de skiftedes til at trække.

Fælles for dem alle, var glæden for løbet.

Det var et noget træt tøsebarn vi havde med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar