fredag den 18. maj 2012

Om igen


Jeg brugte det meste af gårsdagen på forkanter og krave på Swingprojektet, jeg stadig ikke rigtig kan finde ud af hvordan jeg har det med.


Kravefejl


Da kraven endelig var færdig, og jeg kunne iklæde mig udstyret, var første tanke, at det mest af alt ligner noget til en klovn.

Jeg trøstede mig med, at et opskyl nok vil rette op på de noget strittende kanter. Men efter at have sovet på det, kan jeg mærke at kraven skal væk. Det var en ide, der havde sat sig fast. Men jeg må vedgå, at jeg er mere til faste kanter, end flagrende kraver.

Om lidt har theen trukket, og jeg vil fordybe mig i endnu nogle omgange af det lækre blå, der uanset udfaldet er forfærdeligt varmt, og om ikke andet helt sikkert vil blive brugt herhjemme, på kolde vinter- og forfrosne forårsaftener.

Jeg kommer desværre nok ikke udenom at omrokere lidt på knaphullerne - også...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar