Det er ikke sidste gang jeg tager til blogtræf.
Vi startede i Krøgers Familiehave, der byder på meget mere end man lige skulle tro. Jeg har aldrig været der før, og forventede umiddelbart en menu, der ikke ligger i direkte forlængelse af min foretrukne.
Men sådan var det slet ikke. Der var flere muligheder og allerbedst var den specialanrettede veganersalat, Jens telefonisk havde snakket sig til, og som viste sig at være meget mere end blot en samling salatblade.
Under baldakiner sad vi i læ for både blæst, en lille bitte smule regn og den skyovertrukne sol, der ellers ifølge pålidelig kilde havde meldt sin ankomst. Det var ligemeget at solen manglede. Selskabet var hyggeligt og overstrålede langt den gemmesyge sol.
Efter kaffe og betaling bagav vi os mod Haveselskabets Have. Jeg har været der før, men slet ikke set i så stor udstrækning som i går. Der er så mange steder i København jeg slet ikke kender til, eller helt glemmer eksistensen af, at det er skønt at få vist frem og blive husket på.
Mellem skønne vækster og svulmende blomster spankulerede både en påfugl og et brudepar rundt. Det er skønne omgivelser til brudeportrætter og fuglen mente også at kunne gøre sig til. Efter turen rundt, mødte den os i hele sin pragt, og som en ægte podiemodel viste den sig fra alle sider, til alle havde fyldt kameraet med billeder nok, til en større fremvisning.
Sikke nogle dejlige billeder du tog i går. Ja, det var en skøn eftermiddag, og jeg glæder mig til at se dig til blogtræf igen! Har planer om et træf på Frilandsmuseet i juli :-)
SvarSletTak Madame. Frilandsmuseet lyder dejligt, hvis datoen passer, vil jeg rigtig gerne med :)
SletDet er så skønt, når man bryder nogle af sine egne grænser og man oplever det bare er så givende :-)
SvarSletDet var skønt Losarinas mor. Det kunne være dejligt, hvis vi ses til Madames træf på frilandsmuseet senere på sommeren :)
SletWow - jeg er ret imponeret over dine billeder af både egern og påfugl. De er vist bedre end mine. Men... man kan ikke være lige heldig hver gang. :D
SvarSletJeg synes det var rigtig hyggeligt at møde dig og håber, at vi ses igen en anden gang. Jeg vil godt være ærlig og indrømme, at det er lidt sjovere, når vi er lidt flere mennesker. Solen kunne også godt, have været lidt mere samarbejdsvillig, hahahaha.....
Tusind tak Jens.
SletSol eller ej, synes jeg det var rigtig hyggeligt, og ser frem til flere oplevelser sammen med andre bloggere :)