Det er ganske vist, at jeg sidste år - og vist også forrige med - mente at jeg skulle gøre noget ekstra ved altanen.
Desværre døde interessen omtrent samtidig med at de overvintrende geoginer slet ikke havde overvintret, men blot lagt sig til at dø.
De opgravede tulipanløg, der skulle give plads til førnævnte rodknolde, blev både glemt og gemt under bænken, og nåede aldrig længere. Heller ikke tilbage i jorden, da den tid kom.
Men vi er åbenbart flere om at bestemme deres videre skæbne.. faktisk er der temmelig meget liv i sådan en bunke løg. Sammen med de få, der aldrig blev fundet i jorden i potterne...
Det myldrer op, og mon ikke de ender i en omgang jord inden længe. Andet kan vi næsten ikke være bekendt - med sådan en livsvilje.
Hvornår det bliver, er så et helt andet spørgsmål. Hvis Anders ikke går i gang i løbet af weekenden, bliver det nok ikke før engang i næste uge. Min weekend er nemlig ikke-eksisterende, men skal nok blive skøn alligevel. Og hård.
Der er nemlig arbejde, indsats og hjernevindinger på programmet. Personaleweekend i landlige omgivelser. Foredrag, selvindsigt og kompetenceudvikling er en del af planen. Hvor meget mere vi når, kan der sikkert stilles mange spørgsmålstegn til, men det er dejlige mennesker, og så kan det ikke gå helt galt.
Tøjet er vasket, kufferten hentet - om lidt pakker jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar