Jeg kan stadig huske første gang jeg helt alene steg på toget og tog turen ind til byen. City. Nørregade, Købmagergade, for ikke at forglemme Strøget. I går var det Emilies tur.
Længe har hun sukket over jakken med de mange detaljer. De mange overskæringer, mange forskellige stoffer, detaljer og broderede blomster. Jakken med de mest kiksede knapper, der i sammenhængen fungerer fantastisk.
Længe har hun talt, regnet og endelig besluttet. Det meste af en månedsløn, men nu skulle det være. Nu, mens hun stadig har en indtægt. For jobbet er kvittet, hun vil ikke mere. Jeg har fuld forståelse, for ikke alene er avisombringning ikke det mest taknemmelige, det er også hårdt. Fysisk. Med ondt i ryggen til følge.
Så hun sagde op. Skal stadig ombringe de næste fjorten dage. Og tog til byen. Alene. Og selvfølgelig kunne hun finde ud af det. Kom hjem med jakken, et smil og et par småting. Fyldt med glæde. Ikke kun over købet, men også over turen. For det er anden følelse at være helt alene midt på Strøget.
Jeg husker stadig følelsen af sejr.
Wow, den ser lækker ud, jakken. Sejt at tage beslutningen og gennemføre den. :-)
SvarSletDen er rigtig lækker Erika. Jeg synes hun er ret sej :)
SvarSletFlot! :) Både jakken og turen alene! <3
SvarSletZannaibina, jeg kan ikke være mere enig :)
SvarSlet