Et badge af ultratyndt stof!

Som pædagog kan man blive udsat for mange forskellige opgaver. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at ting ungerne anser deres forældre som umulige til (jeg er ikke altid overbevist om det sande i den udtalelse), bliver overbragt til pædagogerne i fritidsordningen For de kan åbenbart alt.

Det seneste er en af de store drenge, der er begyndt til spejder, og flere gange har været forbi med mærker, der skal syes fast. Han har kastet sit milde øje på Anja, og forventer hun kan klare det hele. Anja har været forbi mig mere end een gang, for at bede om hjælp.

Det sidste var ikke et helt almindeligt mærke, og Anja så dog også temmelig tvivlende ud, da hun pakkede jakken med det påtapede hjemmelavede mærke ud. Jeg kunne godt forstå hende, og mens jeg talte mig igennem flere forskellige løsningsforslag, endte jeg med en løsning, jeg mente ville virke og overtog samtidig opgaven.

Drengen havde selv tegnet og klippet ud, af det tyndeste fineste hvideste lærred. Ikke et materiale, der umiddelbart kan sys fast, så det ser pænt ud. Mærket var klippet til i kanten. Havde der været en smule sømrum, kunne det nok have været foldet om, og syet pænt fast til spejderjakkens lomme. Men den løsning var desværre på forhånd dømt ude.

Jeg tænkte at andre måske kunne opleve samme umulige opgave, så her er hvad jeg gjorde:

Jeg brugte noget kraftigt hvidt stof, dobbeltklæbende vliseline, en symaskine, et strygejern og -brædt og en kraftig sytråd, til at omdanne det fine hvide stof, til noget det lignede et applikeret badge.

Jeg startede med at lime den tynde tegning på det kraftige stof med dobbeltklæbende vliseline. Jeg valgte beviste at det kraftige stof skulle være hvidt, fordi det ellers ville skinne gennem det tynde stof med tegningen.

Uden at klippe til, zigzaggede jeg et par gange rundt i kanten af tegningen, med en stinglængde på omkring halvanden.

Først der klippede jeg stoffet til. Jeg klippede så tæt på zigzaggen som muligt.

Med en bredere zigzag og en langt tættere stinglængde zigzaggede jeg igen flere gange rundt om tegningen. Jeg lod stingene fortsætte, til jeg synes zigzaggen blev tæt, og kanten næsten ikke til at se.

I stedet for at hæfte ende, lod jeg omkring fem centimeter tråd hænge, da jeg trak det færdige badge ud af symaskinen.

Med en blyant tegnede jeg omkredsen af mærket op på papirsiden af endnu et stykke dobbeltklæbende vliseline. Jeg klippede lidt indenfor kanten, inden jeg strøg limen bag på badget.

De løse trådender, lagde jeg ind under limen, så de sad fast og jeg slap for at hæfte enderne.

Endelig strøg jeg badget fast på lommen, der hvor det før sad fast med tape.

For at sikre mig mod, at limen slipper og badget falder af, endte jeg med at sy med samme tråd som zigzaggen rundt over kanten med sting i samme retning som zigzaggen. Det gør påsyningen umiddelbart usynlig og får mærket til at sidde fast - også når limen ikke længere holder.

Det tog kortere tid, end jeg umiddelbart havde forestillet mig, og modtageren blev glad.

Skulle jeg komme med det godt råd, ville jeg nok en anden gang overveje at tegne på et noget kaftigere materiale fra start :)