lørdag den 31. marts 2012

Hvor mange gange kan garn genbruges..?


Se, det kan jo komme an på en prøve...


Optrævling


Dengang jeg skrev mit allerførste blogindlæg, var det en pludselig opstået lyst, efter at have været på jagt efter et hæklemønster til et tæppe. Vist havde jeg hørt om blogs, men jeg havde aldrig overvejet at de kunne indeholde så meget håndarbejde, som jeg blev bombarderet med.

Allerede dengang var jeg i gang med et stribet tæppe. Og på vej med endnu et - denne gang i firkanter. De blev begge brugt rigtig meget, men hæklet, dobbelt bomuldsgarn, er åbenbart ikke særlig holdbart i hæftningerne, så efterhånden gik de begge op i limningerne.

Tæppet af oldemorfirkanter gik først. Da det ikke længere kunne hænge sammen, trævlede jeg det hele op og hæklede et nyt, baseret på mit første stribede tæppe, men i mindre stykker, fordi garnlængderne fra firkanterne, var så tilpas små, at striber i fuld bredde blev noget rod.

Det blev aldrig rigtig godt. Det har mest af alt ligget i et hjørne uden rigtig at blive brugt og hyggefaktoren eller varmeudviklingen er så lav, at det aldrig bliver et hit.


Optrævling


Da striberne heller ikke længere hang sammen, trævlede jeg også det op, og strikkede denne gang et nyt. Det har været - og er stadig - et hit. Den strikkede tekstur og det tilpas tunge bomuld, gør tæppet til det vi allesamme rækker ud efter som det første.

Belært af de første forsøg, er endehæftningerne på de efterfølgende så massive, at de ikke lige ryger op. Af samme grund hænger begge de nye tæpper stadig sammen. Desværre, for allerede da det strikkede var helt nyt, havde jeg en voldsom lyst til at trævle det knap så pæne/hyggelige/varme/pæne tæppe op og strikke endnu et. Men så længe det hænger sammen, er der ikke rigtig grundlag for det.

Har jeg synes.

I aftes synes jeg om. Tæppet er langsomt ved at blive til store bolsjestribede garnkugler, der skal blive til endnu et strikket tæppe. Jeg kunne selvfølgelig finde en anden opskrift, men de korte garnlængder virker godt sammen med de ti masker i Ten Stich Blanket.

Jeg tror det bliver endnu en version af det samme.

11 kommentarer:

  1. Ja det kan man da kalde genbrug sejt

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, jeg håber at kunne genbruge det meste af garnet, men der er steder med så meget slid, at det er bedre at smide ud, end genbruge :)

      Slet
  2. Ha ha - det er den længste, sjoveste og hyggeligste historie jeg NOGENSINDE har hørt om tæpper! Køber du nogensinde nyt garn?
    Alle tæpperne er vildt flotte, og bomuldsgarn kan jo holde til ret meget....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christunte, og jo - jeg er lige som alle andre - alt for meget nyt garn :)

      Slet
  3. Som altid er jeg målløs.. Du er så kreativ og jeg har kunnet lide alle de tæpper garnet har været brugt til. Kan dog godt se at tyngden i det sidste er dødlægger til en hyggestund i regnvejr :))

    PS: håber snart vi ses, at det lykkedes for mig at komme ud.
    Kh Henriette

    SvarSlet
  4. Ellers kommer jeg til dig Henriette :)

    SvarSlet
  5. fantastiske flotte tæpper du har lavet og spændende at høre hele historien fra start til nu. Dejligt at du har haft glæde af alle dine tæpper med alt det arbejde du har lagt i dem.

    SvarSlet
  6. Evi, de har allesammen været sjove at lave, og bortset fra det ene, også godt brugt :)

    SvarSlet