lørdag den 17. marts 2012

De fineste farver


Med projekt strikket-tæppe-af-sekskantede-puder i baghovedet, er jeg altid på jagt efter mere garn i de ønskede farver (til en overkommelig pris...)


delight


Altså var det garn der lå lige for, på årets messe i går. Specielt efter jeg havde fundet to små stykker stof til de syede sekskanter, der nok er færdige, men stadig mangler en bagside. Hele bagsiden skal dog ikke syes af små stykker, men jeg har en plan om en kant af sekskanter.

Jeg fandt garn, og har nu til et stykke tid. Men sikkert ikke nok til hele projektet. Der går faktisk uhyggeligt meget garn til. Jeg har forsøgt at holde regnskab, men er lige nu uden det fulde regnskab - sidste års noteringer hænger stadig fast i den stationære computer, der ikke lader til at rykke særlig hurtigt. Temmelig trist, da der dukker mere og mere op, jeg gerne vil have adgang til, men også til at leve med, da reparatøren har travlt med alt muligt andet - og stadig tænker over angrebsmulighederne.


fantasy


Det nuværende regnskab viser dog at jeg har strikket ethundrede og toogtres små puder i år. Samtidig har jeg brugt et halvt kilo garn. En hurtig udregning betyder at det endelige projekt kommer til at bruge i nærheden af to et halvt kilo garn. Jeg har strikket de første trehundrede og treogtredive puffs og mangler så i omegnen af halvandet kilo garn... Hvilket betyder at jeg stadig godt kan lede efter mere... Lidt endnu..

Gårsdagen hjembragte blåt, grønt og lilla fra Sandnes og Drops.. til messepriser og med ønsker om strik lige nu og her.

Jeg tvivler på nu og her, og regner med det kommer til at ligge noget tid endnu - i hvert fald det meste af det :)

2 kommentarer:

  1. Hold da op et projekt, du har gang i der, Pernille. Respekt - jeg tror, det ender med at blive så flot og så skal det jo gerne holde i mange, mange år med alt det arbejde :-)

    SvarSlet
  2. Strikkeheksen, jeg er sikker på, det bliver rigtig, rigtig flot. Og det har bare at holde i mange, mange år :D

    SvarSlet