mandag den 12. marts 2012

Næsten som at være helt alene


Endelig er det lykkedes mig at høre en lydbog. Det lykkedes, da jeg huggede Emilies computer, og brugte den som afspiller. Jeg har forsøgt før, dengang med anlægget som base. En rigtig dårlig ide, for så skal lyden ud i hele rummet, det er svært at høre efter, og alle skal finde sig i historielæsning.


Opslag og fremgang


Nu sidder jeg i sofaen, flankeret af Emilies bærbare, med lyttebøffer og det lille sjal.

Og undrer mig lidt. Jeg har strikket langt over halvdelen, og har alt for meget garn tilbage. Ikke at det gør noget - jeg forstår det bare ikke.

Det lille sjal har en noget anderledes opbygning. Først slås masker op på en hjælpetråd. Hele den nederste del af sjalet strikkes mod spidserne, og lukkes af med de fineste hæklede tungekanter.


Opslag og fremgang


Herefter samles alle de mange først opslagne masker op igen, og strikningen går nu den modsatte vej - mod skuldrene og øverste kant.

Jeg har lavet lidt om, håber på lidt mere sjal, men er langt fra sikker. Jeg prøver mig frem, mens en stemme i mit øre fortæller en spændende historie.

Bare ærgerligt, når de andre forsøger at opnå kontakt. - Jeg er tabt for omverdenen...

2 kommentarer:

  1. Jeg fatter bjælde af hvad du fortæller om din opskrift :-) Men det ser godt ud :-)
    Lydbøger, er heller ikke noget , jeg har brugt meget, selv om det faktisk er ret smart, da du jo kan strikke og " læse" på en og samme gang:-)

    SvarSlet
  2. Losarinas mor, opskriften virker også en smule mærkelig, men det bliver ret godt :)

    Jeg brugte lydbøger rigtig meget som barn, lyttede og lavede andet. Men så har jeg glemt dem igen. Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde for alvor kommer i gang igen, men det er hyggeligt ind imellem :)

    SvarSlet