Masker på en søndag - Uge 42

 

Ugen kort:

• Efterårsferie.
• Jeg har været hjemme, hygget, nusset rundt, strikket en del og fået vinget en del af på listen over ting jeg gerne vil gøre. Mit hjem føles mere som mit hjem og det er en rar fornemmelse. 
• Soveværelset er for alvor indviet. Jeg har syet gardiner over sengen og endelig fået den himmel, jeg har ønsket, siden jeg flyttede ind. Jeg har flyttet en hylde og lampen fra det gamle soveværelse til det nye og fundet det rigtige stativ til tøj på bøjler. Det sidste venter til en dag Emilie kommer i bil, og vi kan få det til at passe sammen. 
• Jeg havde Oscar overnattende fra søndag til mandag. Vi havde god tid, hyggede og tog mod byen, da vi var klar. En hel dag i Tivoli var en fantastisk oplevelse og han havde en fest - selvom det er kedeligt at stå i kø.
• Tirsdag tog jeg til Hundige og en dag sammen med min søster. Zacharias fyldte 18, og jeg var med tur på ungecentret. Jeg besluttede for længe siden at en attenårsfødselsdag betyder et patchworktæppe fra mig. Han kan heldigvis godt vente til det bliver færdigt. Jeg turde ikke love noget før juleferien.
• Den ene af to opgaver er godt på vej - vi mødes i studiegruppen i morgen og skriver færdigt. Den anden halter noget bagud. Der er stadig tid. 
• Jeg har brugt rigtig meget tid med strikkepinde, væven, rokken og broderinålen.
• Jeg kørte til Vestbad torsdag morgen. de hår åbnet op for vinterbadning udvalgte dage. Jeg var helt alene da jeg gik ud, og en livredder trissede efter og sad og kiggede på at jeg svømmede rundt. Han gikmed ind, da jeg var færdig. Vestbad er et godt bud, i uger uden de andre damer. 
• Berit og Lotte mødtes hos bageren. Jeg mødtes med og vi havde en hyggelig time sammen, inden vi alle skulle videre. 
• Jeg var omkring lægen, efter en ny recept, og skyndte mig at gå på apoteket.
• Sille stod for godt vejr på sin fødselsdag. 
• Et par gaver til kommende større fejninger er godt på vej.
• Jeg er klar til at tage hul på næste uge.

Læse:

Anden del i serien om Politioverkommisær Harbinder Kaur er fra starten langt mere spændende end den første. Også selvom jeg læser langsomt. Den første del blev spændende, men det tog tid. Det gik op for mig at jegperson-fortællere åbenbart ikke er min foretrukne. Måske heller ikke forfatterens, for del to er med en alvidende fortæller.

Nogen er død - er det et mord? Vennerne tror det, og gør deres for at presse på. Endnu et dødsfald er netop sket. Er det et mord? Det vides ikke endnu. 

Strikke:

Jeg tager mig selv i at blive ved med at købe strømpegarn til sokker til Anders. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi sokker nemme at strikke? Men jeg er lidt træt af at strikke sokker. Jeg kan jo sådan set bare pakke garnet væk. Jeg kunne også slå op til det næste og det næste par og lade dem ligge til jeg gider igen. Men er det en god ide? Jeg tvivler. 

Jeg har fundet en snoning i bogen med vikingestrik. Jeg har også fundet nogle andre snoninger i andre bøger. Anders kan godt lide snoninger, og normalt kan jeg godt lide at strikke sokker. 

Jeg ved ikke hvor det ender. 

Jeg tænker de her bliver færdige. Inden alt for længe.