Starten på et uldeventyr

 

Uldne julekalendre købes vist oftest om sommeren. Det var i hvert fald tilbage i august at jeg mere eller mindre faldt over en kalender fyldt med fibre, der kan spindes, og som var farvet efter et billede. Det med billedet betød noget, da det gav en mulighed for at vide noget om en retning.

 

 

I løbet af december pakkede jeg derfor et stykke af et langt farvet bånd af karteflor, der var farvet på en gang og efterfølgende delt i fire og tyve dele. 

Jeg har stadig hver enkelt del i hver sin nummerede pose, fordi det er vigtigt for mig at beholde rækkefølgen, for at spinde fra ende til anden. 

En del af båndet er temmelig orange. Jeg er ikke den store fan af orange, men det er Anders. Jeg har gennem de sidste år samlet orange, brunlige og andre farver fibre, der tilsammen kan blive til noget orange-agtigt og ende som spind til Anders. 

 

 

Der er femhundrede gram i hele båndet. Det er mere end rigeligt til mig, derfor tænker jeg at jeg fjerner de orange dele og gemmer dem, sammen med resten af bunken, der står Anders på. 

Da jeg tog billeder fjernede jeg de orange dele. Det synes jeg blev ret godt, og tænker at det er den endeligs farveorden. 

Jeg ved ikke hvornår jeg kommer i gang, men jeg forestiller mig at de mindre dele vil give mig en følelse af at spindingen går hurtigere. Det har jeg i hvert fald oplevet før. 

 

 

Umiddelbart tænker jeg et tretrådet garn. Jeg tænker også fraktalspinding. Jeg kan godt lide når farverne bliver blandet.

Men først venter en flok hæklede dyr til en flok babyer.