At bygge et tårn

 

Tirsdag er håndværk og design, bål og Oscar. Jeg havde egentlig planlagt at han skulle overnatte i dag, men andet overhalede, jeg skal tidligere af sted i morgen end forventet, Oscar er ikke helt rask og derfor blev det en god ide at han kom sammen med sin far og tog med ham hjem og sov. 

 

 

Jeg nåede hjem før de kom, satte mig ved sofaen og undrede mig over den kolde kop the, der stod på bordet foran mig. Jeg er den eneste i husstanden, der drikker the, og den stod der ganske sikkert ikke, da jeg tog af sted i morges.

Adspurgt kunne Anders fortælle at den stod der, fordi han glemte at tænke. 

Han stod nemlig op i morges, lavede kaffe og tænkte at jeg skulle da have en kop the. Med den varme kop i hånden nåede han sofabordet, undrede sig en smule over hvor jeg var, og kom først der i tanke om, at det er tirsdag og jeg var taget afg sted en time tidligere. 

Han stillede koppen fra sig og overvejede ikke at flytte den igen. Jeg takker for omsorgen og er glad for at være tænkt på. 

 

 

Oscar ville lege med stabeldyrene som ellers står ovenpå skabet. Emilie stablede et fint tårn, men Oscar var ikke imponeret. Efter en del meningsudvekslinger om hvordan sådan et tårn skal stables, stablede han dem selv og sagde noget i retning af, at det var meget bedre, og hun slet ikke kunne finde ud af det...

Det var jo ganske klart.

 

Ramosa Headband

 

Jeg strikkede et hårbånd i aftes. Det tog ikke lang tid, det tog ikke meget garn og det var  tørt i morges, så jeg kunne have det på i dag.

Virkelig et hurtigt projekt.

 

 

 

Det er hyggeligt med sådan et hårbånd. Eneste anke er, at det vokser i brug. Det stod der i opskriften, og jeg prøvede virkelig at sikre plads til at vokse. Det gjorde det. 

Jeg kunne godt finde på at sætte et stykke elastik i nakken. 

Jeg kunne også godt finde på at strikke det igen.

 

Jeg fik Emilie til at tage billeder, da jeg efter en dag med sne nåede hjem i aftenlyset fra alt det hvide. 

 

 

 

Design: Ramosa Heaadband af Marina Skua.

 

Garn:  Søgrøn Økologisk Hverdagsuld fra Camarose. 

Sådan et hårband kræver bare 5 gram.

 

Pinde: 2,5 og 3 mm. Jeg brugte de små 15 cm strømpepinde. 

 

Størrelse: Opskriften er skrevet så alle typer garn kan bruges. Det betyder bredden kan variere, længden afpasses efter det enkelte hoved. 

Mit bånd endte med en bredde på 3 cm. En enkelt dags brug betyder at længden er noget længere end i aftes. 

 

 

Bemærkninger: Hårbåndet starter med en rib, der ved brug gerne skal ende i nakken. Jeg valgte at strikke alle retmasker drejet ret. Jeg er ikke sikker, men bildte mig ind at det ville betyde noget i forhold til elastisitet. Om ikke andet ser det fint ud. 

Jeg valgte også at strikke den sidste maske ret og tage den første maske på hver pind løs af med garnbet foran arbejdet, i ribsektionen. Det synes jeg giver en pæn kant. 

Jeg fortsatte ikke de løse masker i selve båndet, men jeg kunne godt finde på det næste gang.

 

Vil du se flere billeder af hårbåndet kan de ses på Ravelry.

 

 

Masker på en søndag - Uge 12

 

Ugen kort:

• Vi lånte skolekøkkenet og bagte minipizzaer til hele klubben sammen med pigerne. Det var et hit.
  
• Jeg havde glemt, de ikke har madkundskab før 4. klasse, og derfor aldrig havde været i lokalet før.  
• Borgmesteren kom på besøg på skolen, og vi var flere der brugte tid på at rydde op, der hvor hun skulle forbi. 
• Vi lavede popcorn over bål for hele SFO. Popcorn over bål er en rigtig god ide. Popcorn til hele SFO, knap så god en ide. Der var alt for meget samlebånd over det. Vi finder på noget andet næste gang. 
• Jeg hentede Oscar til overnatning. Det var hyggeligt. 
• Jeg afleverede ham igen næste morgen, selvom han synes det ville være meget bedre at blive hjemme...
• Fagfordelingen ligger lige om hjørnet, og jeg har talt med op til flere ledere om timer, fag og efteruddannelse. Jeg er ikke færdig med at tale med op til flere ledere, men jeg føler mig i den grad hørt. 
• Vi plejer at prale af, at vi sjældent er syge i Klubben - og så faldt folk på stribe. 
• Vi tog på personaleweekend en fredag/lørdag med fuld forplejning og overnatning i enkeltværelser. Det føles altid som en luksus at have et værelse helt for sig selv. 
• Søndag har været god til ingenting.

Læse: 

Nora er havnet i en lille engelsk by, hvor politimænd mister hovedet, nonner ved ting de ikke ved hvad de skal gøre ved, unger piger bliver misbrugt, borgmestre forsvinder og vrede fædre måske hævner sig. 

Der er endnu ikke belæg for ret meget af det, men sammen med en lokal fotograf, der er lidt ulden i kanten, forsøger hun at finde hoved og hale i det hele.Samtidig er en flok unge mænd ikke særlig interesserede i at andre stikker næsen i deres sager og hjemme i Danmark hænger jobbet i en tynd tråd. 

Strikke:

Jeg  havde brug for et stykke strik, der ikke krævede alt for meget tankevirksomhed og kunne bruges, når vi skulle lytte i løbet af weekenden. 

Det betød at sweateren til Anders, der har ligget og ventet på bedre tider længe, blev fudet frem igen. Jeg nåede ikke langt, for der var masser af samarbejde, snak og rundkredse undervejs, men nu kan jeg huske mønstret og det hjælper altid på hastigheden. 

Måske den ikke bare skal pakkes væk igen. 

 

 

Hallgrimskirken

 

Hallgrimskriken er med sine 74 meter, placeret på det højeste punkt i Reykjavik, blevet et vartegn for byen. Det er nærliggende at tro at kirken er den vigtigste i byen og dermed kalde den domkirke. Hallgrimskirken er en helt almindelig, dog temmelig ualmindelig, sognekirke. Domkirken er en noget mere undseelig bygning af træ, der ligger tæt ved det gamle bycentrum. 

 

 

Hallgrimskirken er tegnet af  Guðjón Samúelsson og opkaldt efter digteren Hallgrímur Pétursson. Det tog over fyrre år at bygge kirken, der i det arkitektoniske udtryk er hentet i den islandske natur, gletsjere, fjelde og den måde afkølet lava lægger sig lag på lag efter vulkanudbrud.     

Dengang kirken blev tegnet, lå der en byplan, der ville omkranse hele den plads, kirken ligger ved, med flere storslåede bygninger, der skulle gøre den vældige bygningen med selskab og være lige så storslåede. Det skete ikke. Muligvis fordi store bygninger ikke kun koster tid.

 

 

Den store statue foran kirken forestiller Leif Eriksson, den første europæer der nåede frem til Nordamerika. Pladsen er stor og med den endnu større kirke mod de meget mindre huse bliver kirken voldsomt voluminøs at se på. 

Kirken er et vartegn som den islandske turistindustri i den grad har taget til sig. Lige som man alle vegne kan købe magneter og t-shirts med tryk af omridset af Island, findes kirken også i utallige udbud.

Samtidig er det noget nær umuligt at fare vild i Reykjavik. Der findes stort set ikke et eneste sted i byen, hvorfra kirken ikke er synlig.

 

 

Den dag  vi gik ud i storcentret Kringlen og købte Lettlopi i rigelige mængder, gik vi tilbage gennem en park, forbi kunstmuseet og havde det meste af vejen udsigt til det vældige tårn. Havde vi været i tvivl om vejen, havde det været let at gå efter noget kendt.

Som den står der omgivet af langt mindre bygninger er der noget storslået, der giver mig noget af den samme følelse som dengang jeg første gang stod foran La Sagrada Familia i Barcelona. 

Hjemmefra

 

Første del af weekenden er brugt hjemmefra på Metalskolen i Jørlunde/Slangerup. Metalskolen ligger midt ude i ingenting med den skønneste udsigt fra det værelse jeg fik anvist og store arealer til ture ud i naturen. 

Der var nu ikke meget tid til at komme ud, men jeg nåede et par ture i det nærmeste, i et par pauser.

 

 

 

Fredag og lørdag var skemalagt til personaledage. Der var engang vi brugte en hel weekend årligt, det er med tiden skåret ned til en fredag aften og en hel lørdag. 

Dagene har stået i kalenderen længe, og vi har lagt op til weekenden over de sidste måneders personalemøder. Vi har brugt dagene på arbejdsglæde og da vi klokken tre kunne pakke sammen og tage hjemad, var vi alle helt færdige og fyldt op med en hel masse godt, som vi slet ikke er færdige med at arbejde videre med. 

Det har helt klart været et par skønne dage, jeg står tilbage med spørgsmål, som jeg gerne vil arbejde videre med, ideer og inspiration som bliver spændende at dykke ned i gennem de kommende måneder - eller år. Det vil ikke være første gang personaleudvikling  vil præge vores virke over lang tid.

 

'

 

Louise og jeg gik en tur i mørket fredag aften og nogen af de andre snakkede om Bamses hus, som vi skulle huske at se. Vi kunne ingenting se i mørket, var i tvivl om der var vej at gå på, og vendte om da vi stødte ind i en bom.

Lørdag i dagslys, viste det sig at Bamses hus, som nok ikke er Bamses hus og mangler en skorsten, lå tæt ved vejen over grønne områder, som vi under ingen omstændigheder kunne se aftenen før. 

 

 

Der er ingen tvivl om at Metalskolen ligger i skønne omgivelser, de laver god mad, sengene er lækre at sove i, og  sådan en overnatning hjemmefra giver en følelse af luksus. 

 

 

Popcorn over bål

 

I virkeligheden er jeg ikke specielt vild med bål, udeliv, kulde og regn, men på en grøn skole og i en grøn SFO, synes jeg bål er så vigtig en ingrediens at jeg er klar til bål tirsdag efter tirsdag.  

Og faktisk er det ret hyggeligt. 

 

 

I tirsdags lavede vi popcorn. Vi brugte en støbejernsgryde, og det virkede rigtig godt. Bare der er godt gang i bålet. Vi havde lige et moment, hvor bålet var ved at gå ud og det hele endte med at blive sort. 

I et forsøg på sjov, hældte vi blå farve ned til kernerne da vi startede ud. Håbet var blå popcorn. De blev ikke blå. Faktisk kunne se overhovedet ikke se farven nogen steder, hvilket var lidt mærkeligt, for den blå farve plejer at farve temmelig meget. 

 

 

Da børnene begyndte at spise popcornene, blev deres tunger blå, så et eller andet sted blev den blå farve af. 

Vi tænker den sad på ydersiden af kernerne, og når kernerne popper, folder de sig ud og farven ender derfor på indersiden af popcornene. 

Vi droppede den blå farve og poppede videre uden farve.

Det er ikke sidste gang vi laver popcorn. 

 

 

Tunge sokker til Anders

 

Da jeg var i gang med at strikke sokker til Anders og der lå brunt strømpegarn på min vej, kom det også med hjem.

 

 

Det tager ikke lang tid at strikke sokker på pind nummer fire, og det tredje og sidste par tog bare tre dage at blive færdige.  

Normalt bruger jeg under hundrede tredive gram til et par sokker til Anders. De grønne vejede hundrede tyve. To tråde og tykke pinde, kræver mere garn end een tråd og tynde pinde. Hundrede gram er rigeligt til et par strømper i Anders-størrelse, men ikke til sokker. 

Fordi der alligevel var rigeligt af det grønne, de brune blev strikket af det samme garn og Anders holder meget af høje skafter, lagde jeg ti omgange til i benet på de brune og forestillede mig at det ville passe fint. 

 

 

Jeg forstår stadig ikke hvad der skete, De færdige sokker føles som de andre, garnet vejer det samme, løbelængden burde være det samme, alligevel blev nøgle nummer to mindre og mindre efterhånden som jeg nærmede mig tåen på den første sok. 

Da den første sok var lukket af, var det tydeligt at der under ingen omstændigheder ville være garn nok til sok nummer to. For at være sikker på at det ikke var nøglerne med garn der manglede volumen, vejede jeg sok nummer en, og kunne konstatere at den vejede hele halvfems gram - en forøgelse af halvtreds procent vægt kan ti omgange i benet i en sok størrelse 47 under ingen omstændigheder retfærdiggøre. 

Jeg forstår det stadig ikke. 

Jeg købte et nøgle mere og strikkede sok nummer to. 

Det er stadig et mysterium, men nu er de færdige og i den grad taget i brug. 

Design: Sokker til Anders, som jeg har strikket  dem gennem efterhånden en del år. 

 

Garn: Uld og Polyamid fra Yarn &Friends - Åbenbart Nettos nuværende garnfirma. 

Der står ikke noget farvenummer på banderolen, men det var brunt i flere nuancer. 

Jeg strikker med to tråde og endte med at bruge 165 gram. 

(Hvilket kan undre en smule, når den ene sok vejer 90 gram - de er altså lige store...)

Pinde: Jeg strikker sokker til Anders på 4  mm strømpepinde. 

Størrelse: Anders kan godt lide at  skaftet går et godt stykke op ad benet og hans størrelse 47 fod, skal gerne dækkes helt. 

 

Bemærkninger: Jeg strikkede sokkerne efter samme  opskift som de blå. 

For at give ekstra længde til skaftet tilføjede jeg 10 omgange/5 mønsterrapporter til benet.

Det vakte glade hos Anders, og kunne godt blive en fremtidig del af opskriften.  

Du kan se flere  billeder af sokkerne på Ravelry.

 

 

Rulletrapper

 

Jeg hentede Oscar til overnatning i går, og kom hjem med endnu en udgave af Sonic. 

Det stærke løbende pindsvin  er åbenbart i høj kurs for øjeblikket, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at den stakkels pædagog der malede blå ansigter første gang, efterhånden må være lidt træt af det.

 

 

Vi stoppede i centret for at købe ind til madpakken. Sidste gang var han ikke tilfreds med udvalget, så jeg tænkte at det var bedre han selv bestemte. Vi kom hjem med agurk, en banan der skulle være hel, remoulade, ristede løg, rugbrød og et par andre fornødenheder. 

Ude foran Føtex kører er det par meget høje rullende trapper - hvis det hedder trapper, når der ikke er trin - som Oscar mente han lige skulle op og ned ad. Jeg blev ved vognen og ventede, mens han mosede op, overvejede hvilken han skulle ned ad, endte med den nedadgående og straks bekendtgjorde at han lige skulle prøve dem den anden vej.

Der var ingen på trapperne, så jeg tænkte at det var okey, og blev sekundet efter enig med mig selv om at opgaven ganske sikkert brændte en hel del energi af. 

 

 

 

Han startede med at gå, og nåede ingen vegne. Så småløb han, nåede længere frem og holdt pause længe nok til at konstatere måtte han lægge kræfter i. Så det gjorde han. Det var lettere ned, også med indlagte pauser. 

Helt nede, mente han også at den rullende befordring mod kælderen og op igen skulle prøves af. Og så mente jeg vi skulle hjem.

Det synes han måske i virkeligheden var en meget god ide. Han beklagede sig i hvert fald ikke. Faktisk ville han gerne helt op og sidde i vognen, i stedet for at hænge på en af siderne. 

Der var nok noget med den der brænde-energi-af...

 

Som bonusinfo, sidder den blå ansigtsmaling ret godt fast - selv med et bad som hjælp.