Ugen kort:
- For lidt over tre måneder siden sad jeg hos Ortopædkirurgen med et knæ, der gjorde ondt. Vi aftalte jeg skulle forsøge at tabe mig, ringe tilbage efter tre måneder og ellers have det godt.
- Jeg ringede tilbage. Nu er sagen som sådan lukket, det let hævede knæ må gerne være hævet, og begynder det at gøre ondt igen, skal jeg gå til egen læge, som kan henvise igen...
- I øvrigt har jeg tabt ti kilo. Jeg er vildt stolt af mig selv, kan både se det i spejlet og på mit tøj. Jeg var så motiveret, da jeg sad derinde for tre måneder siden. Jeg manglede bare et spar i den rigtige retning. det har jeg fået og jeg tænker ikke jeg er færdig med vægttab.
- Årets nye fag på stude - DSA, eller dansk Som Andetsprog - startede. Det er superspændende. Hvad er andet sprog? Hvad er modersmålet, hvis der tales flere sprog i samme hjem? Og hvordan kan vi bruge de flersprogede børns ressourcer i skolen?
- Vi lavede sprogportrætter, og talte om hvad der er sprog. Jeg kan for eksempel strikkesprog mellem flere andre.
- I løbet af ugen blev det tydeligt at 3.X og jeg er ved at vide hvor vi har hinanden. Der er mere stille, eleverne lytter på en anden måde og jeg er prøvet af. Sådan er det altid i nye klasser. Er min oplevelse.
- Når jeg til sommer har gennemført praktik i eget skema og forhåbentligt har fået merit for praktik B, kan jeg gå til kompetencemålsprøve. Det mest spændende er, at den prøveform jeg skal til, endnu ikke er beskrevet.
- Jeg hentede Oscar til hygge og leg. Barnet mente han skulle have æbleskiver til aftensmad og vidste at de kunne købes i Føtex... Vi byggede skildpadder af plus-plusser. Og aftalte at bygge flere næste uge.
- Jeg har bygget en trekant af rundstokke, der skal danne ophæng til lysgopler, som jeg næsten har strikket. Det involverede en geringssav, der kunne save ned til 45 grader. jeg skulle bruge 30. Jeg savede et stykke træ 60 grader, og brugte det som land og savede 30 grader mellem 60 og 90.
- Senere limede jeg. Det var heller ikke nemt. Men elastikker og en bænkdup virkede.
- Jeg tabte mine nøgler på vej til Next. I løbet af formiddagen kunne cyklen stå på værkstedet. På vej mod skolen fandt jeg en cykelsmed og købte en fornuftig kædelås, så jeg kunne gå fra cyklen.
- Helt hjemme mødte jeg en mand, der havde set jeg tabte nøglerne - nærmest lige ude foran opgangen. Han havde forsøgt at råbe mig op, men jeg hørte ingenting. I stedet brugte han tid på at finde ud af hvor jeg boede og afleverede dem hos vores underbo i stuen. Hvor heldig har man lov at være???
- Jeg kørte forbi Berit til snak og hjælp med en ansøgning. Jeg fik et Tivolikort med hjem, hun havde liggende og ikke havde taget i brug. Det holder frem til jul, så Oscar og jeg skal vist i Tivoli i efterårsferien.
- Min søster havde fødselsdag og jeg huskede at skrive tillykke.
- Hele tredje årgang var på tur til Volden for at samle nedfaldsgrene, så vi kan lave bøjler. Det var så hyggeligt. De havde en fest, gik hele vejen frem og tilbage og var temmelig trætte da vi nåede skolen.
- Jeg tog til Frederikssund og strikkede sammen med Bettina. Det var skønt.
- Det viste sig at være en god ide at bruge weekenden på at gå så lidt som muligt. Min ankel er nu mindre hævet og gør ikke helt så ondt...







Læse:
Jeg læste femte del af Åre-mordene færdig tidligere i dag. Et kapløb med tiden, flere mistænkte, og en baggrundshistorie, der lægger op til mere.
Jeg kan godt lide de univers Viveca Sten har bygget op omkring Hanna og Daniel.
Nu ligger Døden mellem linjerne af Elly Griffiths og venter. Jeg tror den er god. Udelukkende fordi forfatteren også står bag fortællingerne om Ruth Galloway. De var gode, så mon ikke den her også er?
Strikke:
Det færdigspundne garn rusterede så meget at jeg har slået op til en trøje. Jeg strikker Drift af Kristen Finlay. Jeg har strikket den før, men fik den aldrig rigtig brugt. Denne her gang tror jeg på det.
jeg synes den bliver flot, og for at få lidt tykkere garn satte jeg en Kashmere Lux fra Familien Davidsen til som følgetråd. Den supertynde tråd gør noget vildt ved det stof, der kommer ud af pindene.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar