Jeg har strikket et tæppe. Egentlig er det et sjal – og det skal som også nok blive brugt som sjal – men det kunne også være et tæppe.
Jeg har haft fri i dag. Omstændigheder ville at ugen har været anderledes, vi har haft en åbningstime mere hver dag. Det har været skønt, vi har haft tid og plads til langsommelighed. Det tror jeg vi alle – både børn og voksne – har haft godt af. Flere åbningstimer betyder flere arbejdstimer og et kompliceret regnestykke har været i gang hos de øverste i hierakiet. Flere arbejdstimer betyder afspadsering og det komplicerede regnestykke til trods, lod det sig gøre at afspadsere i løbet af ugen og stadig have det rette antal medarbejdere i sving.
Så jeg har haft fri i dag.
Sådan en forlænget weekend er slet ikke så ringe endda. Dagen har føltes som lørdag, men det er først lørdag i morgen. Tænk at have to lørdage på en uge.
Jeg har vasket. Kurven er tom nu. Jeg har sorteret i mine gamle håndarbejdsblade og smidt ud med hård hånd. Jeg har været ude i det ualmindelige strålende solskinsvejr og har taget billeder af det der tæppe sjal jeg startede med.
Bente Geils ti års jubilæum som strikdesigner blev fejret med et mystrium. Et sjal i ni dele. Jeg hoppede på og strikkede på livet løs, da det blev frigivet i november. Undervejs nåede jeg at blive i tvivl. Mange gange. Det var ikke sådan et stykke strik, som kaldte på at blive strikket. Det var langt hen ad vejen en skuffelse.
Sådan lidt kedeligt, forudsigeligt og uden alle de finurligheder jeg ville have ventet af Bente Geil. Rundt om mig blev det kaldt en stor strikkeprøve og flere af dem, jeg troede strikkede med, faldt fra. Det med strikkeprøven er jeg tilbøjelig til at give ret i.
Da det sidste clue udkom var jeg vist ikke den eneste, der var ved at gå bagover. Det var svært at finde sammenhæng og pænhed. Jeg stod med en følelse af to halve sjaler, der var sat sammen til et. Uden rigtig at virke. Jeg besluttede alligevel at strikke det sidste clue – næsten efter foreskriften. For at få sammenhæng (og fordi jeg ikke kunne lide det fremspring der kom ud af at følge opskriften til punkt og prikke) fortsatte jeg det første clue hen over hele overkanten.
Det krævede en del beregninger - og omstarter. Efter at have startet igen tredie gang, endte jeg med at strikke de fjorten kiler i mindre format og bruge strikkeprøven som udgangspunkt for de sammenstrikninger der skulle til for at forhindre fremspringet.
Jeg skulle have strikket flere masker sammen undervejs. Men jeg var for langt i processen, da jeg kom i tanke om det, til at lave det om. Nu er det færdigt, uden tvivl fordi jeg blev stædig, og forunderligt nok tror jeg faktisk jeg kommer til at holde af det.
Når altså jeg finder ud af hvordan sådan et tæppe bedst vikles om hals og skuldre.
Det kræver uden tvivl øvelse.
Og er nemmere på en gine.
Design: Resumé af Bente Geil.
Garn: Kauni – Solid og effekt. Det lilla havde jeg med hjem fra Blogtræf hos Violykke sidste år, mens det flerfarvede var en rest jeg naivt tænkte jeg havde nok af og samtidig passede parfekt i farven. Det naive nok viste sig helt hen i vejret og mere måtte til – meget mere.
Først købte Bettina et nøgle til mig fra den lokale garnbutik i Slangerup. Da det slap op, måtte jeg selv om Valby og finde et mere. Heldigvis havde damen i butikken lige et tilbage i den rigtige farve.
Sjalet endte med at veje 588 gram – 300 gram af den flerfarvede – der i øvrigt går under navnet EFL – og resten det lilla.
Pinde: 3½ mm rundpind. Overraskende nok bare 60 cm.
Størrelse: Som jeg sagde – stort. Vingefanget er 257 cm, mens højden er lige over en meter – 102 cm. Ikke så mærkeligt det er svært at styre i forhold til rundt-om-halsen-viklinger.
Bemærkninger: Selvom jeg strikkede med samme pindestørrelse som opskriften angiver, blev det altså meget stort. En del af den større størrelse er et tilføjet clue. Da clue 2 udkom, var der åbenbart så mange, som synes det var for svært, at Bente Geil udkom med et alternativt clue 2. Det strikkede jeg frisk og frejdigt med som et clue 2½.
Derfra gjorde jeg som der stod indtil clue 9. Næsten. Jeg kan ikke huske hvilket clue, men for at få takkerne lige lange strikkede jeg et par pinde mere på et af mønstrene, jeg tilføjede nogle vrangmasker, omslag og sammenstrik til clue 4 og snoede på hver 8. pind i stedet for hver 12. i clue 5 – jeg synes der var for langt mellem snoningerne.
Men det var den sidste del jeg for alvor lavede om på.
Jeg startede med at tælle maskerne op og fordele maskemarkørerne fra de første clues, så jeg havde 7 markører med cirka lige mange masker imellem.
Efter at have strikket om flere gange, strikkede jeg en lille version af de 14 kiler, riede hen over i et lige forløb og talte mig frem til hvor mange færre masker der skulle være for hver kile, hvis jeg skulle opnå en lige overkant.
Det farveskiftende garn skiftede ikke farve for hver kile, og det betød at de retstrikkede felter, der ifølge opskriften fremstår mellem kilerne, skabte mere forvirring end pænhed. De virker helt som de skal, når kilerne skifter farve, men med et farveskiftende garn, synes jeg ikke det virkede. Derfor valgte jeg at pind 1 og 2 i hver kile skiftede mellem retmasker og vrangmasker mellem hver markør (det giver mening når man strikker – strik ret når der nedenunder er strikket vrang og omvendt).
På tilbagepinden af de pinde, der gik hele vejen op til den øverste kant strikkede jeg den sidste clue 1 maske sammen med den første kilemaske fordelt efter min optælling. Fra 6. kile lod jeg også de vrangpinde-striber, som ellers skulle vendes ved øverste markør, fortsætte helt til kanten.
Efterhånden som der skulle strikkes flere og flere masker sammen, vendte jeg og strikkede frem og tilbage over clue 1 og strikkede to masker sammen for hver vending, til jeg havde strikket det rette antal masker sammen. Jeg strikkede kun sammen på retpinde-striber. I de første kiler gav det to muligheder for sammenstrik, senere blev der tre muligheder.
Indtagningerne blev fordelt således (ikke at det giver den store mening…)
1. kile: 0-0
2. kile: 0-0
3. kile: 0-0
4. kile: 0-1
5. kile: 0-1
6. kile: 0-1
7. kile: 1-1
8. kile: 1-1
9. kile: 1-2
10. kile: 1-2
11. kile: 2-3
12. kile: 4-5-6
13. kile: 7-8-9
14. kile: 10-11-de resterende masker.
Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.
Hvor er dit sjal/tæppe flot, godt du selv kunne ændre mønsteret, så det blev værdigt.
SvarSletGarnløkken, jeg synes i virkeligheden nok det stadig - udbredt - ligner to halve sjaler. Men det vinder absolut når det vikles :)
SletHvor er du endt med et smukt sjal,jeg må tilstå at i ren skuffelse endte mit sjal med at blive trævlet op,jeg havde altså også som dig ventet mig nogle flere snirklerier
SvarSletGitte, jeg blev stædig :)
Slethej Pernille,
SvarSletjeg synes at det pynter at du har fortsat med clue 1, men jeg vil give dig ret i at det stadigvæk ligner to sjaler.
strikkeglade hilsner
Angelika
Angelika, jeg er bestemt også glad for at jeg fortsatte kanten. Og så overrasker det mig, hvor fint det bliver når det ikke ligger bredt ud, men foldet og viklet om en hals :)
Slet