Det er onsdag, og endnu engang tid til at dele det stykke strik, der lige nu får mest opmærksomhed, sammen med den nuværende læsning.
Strik:
Jeg strikker Geilsk Mystery Resumé. Det er et sjal. Mønstret blev udgivet i forbindelse med Bente Geils ti års jubilæum som designer. Jeg har været længe undervejs, og selvom det sidste clue ankom i går, er jeg ikke nær ved at være klar til det endnu.
Jeg er ikke imponeret af sjalet. Jeg er heller ikke imponeret af afslutningen – som min hjerne arbejder på højtryk for at ændre en smule på. Men jeg har besluttet at strikke det færdigt og, at forsøge kun at strikke det ene projekt, til det er færdigt.
Jeg er ikke overbevist om at det er inden næste onsdag.
Læse:
Jeg læser Paris af Edward Rutherfurd. Den har ligget længe på mit natbord, og flere er de gange, jeg har trykket genlån på bibliotekets hjemmeside. Tidligere slugte jeg bogstaverne, det gør jeg ikke i øjeblikket. Jeg læser langsomt, få kapitler – hvis overhovedet et helt – ad gangen, men langsomt nærmer jeg mig enden.
Den er god, jeg mangler kun ganske få sider og undervejs har jeg haft god brug for det turistkort Emilie og jeg havde med hjem fra Paris. De mange stednavne, der til stadighed dukker op i bogen hjælper kortet med at placeret, og mange er også de steder jeg ville ønske vi havde set, da vi var af sted.
Paris står bestemt på listen over steder jeg gerne tager til. Igen.
Se eventuelt her hvad andre læser og strikker.
Betages af din nysgerrighed- dit mod på at kaste dig ud i projekter du ikke hvordan ender :)
SvarSletMå være spændende at læse en bog, der foregår, der hvor du selv lige har været :)
Jeg har også læst en del af hans bøger, de griber mig og jeg sluges ind i de store fortællinger. Har dog ikke lige læst "Paris" - endnu :)
Miri, det var både og et godt tidspunkt at læse bogen. Dels har jeg byen i frisk erindring, og mange af de steder jeg læser om, kan jeg huske. Samtidig kan jeg godt være lidt ærgerlig over ikke at have læst den inden vi tog af sted. Der er mange steder jeg nu ved jeg gerne ville have set :)
Slet