Dicte

Kender I det – at se billeder og opskrift til et eller andet, der med det sammen og igen og igen bliver kategoriseret som noget I aldrig vil have? Sådan havde jeg det med Lene Holme Samsøes Dicte.

Jo, den var da meget fin, jeg kunne bare ikke lige forestille mig selv strikke den. Jeg synes heller ikke jeg havde lyst. Indtil Sille strikkede den. Det var efter Anders havde købt Chunky Funky Alpacca, som jeg ikke anede hvad jeg skulle bruge til, til mig. Efter jeg havde været til Garnstafet i Aarhus og vi på vejen slog et smut om Aalborg og Garnudsalg. For alle ved jo at Aalborg er lige på vejen til Aarhus…

Det var også efter jeg havde Chunky Funky Alpacca med hjem til Sille, for hun kunne godt forestille sig, og bestilte i rigelige mængder, og Bettina havde heldigvis “god” plads i bagagerummet. Og efter at Sille pludselig og på rekordtid havde strikket en version til sig selv, som jeg prøvede.

Det kan godt være farligt at prøve andres strik.

På den anden side, vidste jeg lige der, hvad de to antracitgrå cones skulle bruges til.

Design: Dicte af Lene Holme Samsøe.

Garn: Antracitgrå Chunky Funky Alpacca fra Garnudsalg. Jeg havde to cones, og undervejs nåede jeg at blive godt og grundigt i tvivl om det var nok.

Jeg endte med at bruge 707 gram – og havde nok tilbage til mindst en hue.

Pinde: 5 og 6 mm rundpinde. og en fin bøjet snoningspind snittet og poleret af en mand et sted i Verden.

Størrelse: Jeg gik ud fra en størrelse large og lavede egne tilretninger oveni.

Bemærkninger: Jeg var lidt ærgerlig over at sidesømmen skulle syes sammen og i øvrigt måtte undvære snoninger. Der er godt at sige om begge dele, og jeg overvejede også både for og imod, for sidesømme kan være med til at bære det strikkede. Snoningerne vandt, og jeg endte med at slå 250 masker op og strikke hele vejen rundt. Snoningerne blev fordelt med 18 masker mellem. Med i opslagningen var beregnet fire ekstra masker til hvert forstykke. De fire masker gav dels bedre plads til barmen, dels et pænere soningsmønster. Igen hænger jeg mig i detaljerne, og det generede mig at snoningerne midt for endte helt ude i forkanten, uden et par vrangmasker mellem.

Inden jeg fordelte maskerne til snoninger og mellemdele strikkede jeg 3 retriller som kant. Jeg brød mig ikke om kanten der på billedet ruller en smule.

For at passe min kropsform ind i det strikkede, strikkede jeg lige op og startede indtagene sammen med den 4. snoning. Herefter tog jeg ind på hver ottende pind, som til den korte version af Dicte. Jeg tog ikke ind ved sidesnoningerne, og holdt mig til opskriften helt frem til jeg nåede til cirka midt på brystet.

De fire ekstra masker på hvert forstykke, gav nok plads til barm, men de var for meget, hvis de fik lov at fortsætte helt op til halsudskæringen. Jeg lukkede dem af en ad gangen mod midt for på hver 6. pind fra stykket midt på barmen til halskanten.

Jeg lukkede maskerne til halsudskæringen af, og samlede siden nye masker op. Garnet er så blødt og eftergivende, at jeg var bange for at halsen ville blive for stor, hvis ikke maskerne blev lukket af og gav noget modspil.

I opskriften står at den yderste snoningsretrille – i mangel af bedre ord – skal fortsætte med at snoes på vistnok hver 8. pind, til den når helt ud til ærmegabet. Jeg havde ikke pinde nok til at hver 8. pind var nok og startede med hver 6. pind og endte med at sno maskerne på hver 4. pind.

Også ærmerne fik et tvist.

Jeg ville have lidt bredere ærmer og en snoning. Jeg startede med 38 masker, 3 retriller strikket frem og tilbage og masker fordelt med vrangmasker på hver side af en snoning. Som på kroppen passede jeg udtagningerne sammen med snoningerne og tog ud på hver 8. pind, til jeg havde 56 masker. Herefter strikkede jeg ærmekuplen som opskriften og endte med at have nogle flere masker at lukke af til sidst.

Knapperne havde jeg på lager, efter et knappeeventyr på e-bay for et par år siden. Dengang lærte jeg lidt om hvilke knapper der er værd at gå efter. De her var absolut værd at gemme på – og jeg nok til en anden trøje en anden gang.

For hold i skulderen har jeg syet flad strikket anoraksnor fra skulder til skulder. Den er fleksibel nok til at falde i et med det strikkede og fast nok til at give et ordentligt hold hen over skulderen. Jeg tror faktisk jeg skal have købt noget mere af det der anorak-snor-bånd og have på lager til en anden gang.

Den blev færdig lige inden nytår, og jeg har brugt den rigtig meget siden. Det kan godt gå hen og blive sådan en jeg bor i. Desværre fnugger den en del. Men det havde jeg sådan set regnet med på forhånd. Garnet taget i betragtning.

Har du lyst til at se flere billeder af cardiganen, kan den ses lige her på Ravery.