Femten grader sagde termometret, der hang på opslagstavlen, da Henrik skuttede sig og kiggede efter. Femten grader. Ikke underligt vi frøs.
Lars fra Teknisk Service løb frem og tilbage med et lettere plaget udtryk i ansigtet hele dagen, glemte helt den sædvanlige brovtende facon og endte med at afmontere termostaten på radiatoren. Det hjalp ikke meget. Der var lidt varmere i barområdet og om muligt koldere på Hobby. På lærerværelset har jeg fra pålidelig kilde hørt, det ikke var værd at være. Jeg undersøgte ikke på egen hånd.
Vi lukkede Hobby og døren til kontoret, hentede småting, der kan laves ved bordene ved baren, bryggede the og varm kaffe, svøbte os i sjaler og halstørklæder, mens vi for en enkelt gangs skyld ikke undrede os over børn med overtøj på indendørs. Til gengæld undrede vi os over dem, der sad i kortærmede T-shirts og ikke synes der var koldt.
Chefen synes ikke vi var sjove, da vi foreslog han lukkede etablissementet og sendte os hjem. Omvendt var Anders klar med en friskbrygget kande the, da jeg nåede hjem.
Der er tider, hvor skolen er kold. Jeg kan bare ikke huske, der nogenside har været så koldt. Der er bestemt grundlag for at tage en ekstra sweater med på mandag.
Og mens jeg sjældent synes jeg drømmer mig til andre årstider, tager jeg mig i at tænke tilbage på sommerferien, dasken rundt i solen og jagten på den gode kaffe. Anders skrev om kaffe i Berlin, dengang historien endnu var ny. Siden var vi et par dage i Helsingborg, og også her fandt vi kaffe af en kvalitet der betød, at vi måtte forbi mere end en gang.
I Nora Storgaten 16, vest for trapperne op til Kärnen, lige over for Jacob Hansens Hus, ligger Koppi. Et lille kafferisteri, der tilbyder kaffe i mange versioner.
Fra cafeen, der både tilbyder udendørs og indendørs siddepladser, er der gennem glasruder kig til risteriet, der ligger lige bagved, løftet fra gadeniveauet flere trin op. Det var flinke svenskere der stod for bestillingen, og Anders var temmelig tilfreds med både betjening og kaffen i koppen.
Jacob Hansens Hus er i øvrigt et af byens ældste huse, bygget i 1641, dengang Helsingborg var den del af Danmark. Det står vind og skævt med rødkalkede mure mellem smukt bindingsværk og rummer i dag konference- og festlokaler for de, der har råd til den slags.
Koppi har også til huse i et fint gammelt hus, ikke helt så gammelt som Jacob Hansens. Helsingborg er langt hen ad vejen beboet af fine gamle huse.
Og mens vi fandt kaffen, glemte jeg helt at lede efter garnbutikker. Sille har siden fortalt mig at det var en fejl. Der skulle nemlig efter sigende være en mægtig fin og lille garnbutik i Helsingborg. Hun ved det, hun har været der selv.
Det håber jeg at huske til næste gang.
I øvrigt hører næsten til historien, at vi undervejs på turen var forbi kiosken på stationen. Det var muligvis den dag vi tog hjem. Jeg stod i kø med drikkevarer til en varm dag, da damen foran i køen på et meget udpræget skånsk spurgte efter god kaffe i Helsingborg. Så meget forstod jeg.
Jeg stod og overvejde om og hvordan jeg skulle præsentere Koppi. Jeg kunne give en retningsanvisning men ikke en adresse, samtidig var jeg i tvivl om den fælles sproglige forståelse. Jeg nåede aldrig længere end til tanken, pigen ved kassen vidste ikke meget om kaffe, og ledte damen mod en eller anden cafe som måske skulle kunne lave god kaffe – havde hun hørt.
Jo, jeg skulle nok have sprunget ud i det, men jeg blev standset af min egen uformåen og perfektionisme mod et sprog, jeg godt kunne forstå dele af, men som til tider var så uforståelig at damen kunne være kommet fra månen.
Jeg håber bare den der cafe også lavede god kaffe…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar