Lørdag var en af den slags dage hvor solen stod lavt, lyset var klart og luften en anelse frostfuld. Nok til at det ikke føltes koldt at gå til bussen, men koldt nok til at vanter var en god ide.
Vi var inviteret ud i går. Havde en aftale med skønne mennesker. Julefrokost kaldte ví det, og fordi vi ikke kunen finde en dato i december, og overskriften var det der med jul, bød menuen også på dele af en traditionel julefrokost. Vi startede tidligt nok til at lyset stadig var på himlen, mens den tøsede del af selskabet sad i sofaen, strikkede, snakkede og fik ordnet alt det vi havde brug for at ordne inden den mere maskuline del af selskabet dukkede op, og der kom andre bolelr på suppen.
Slet ikke nogen dårlig fordeling på en skøn dag.
Det blev sent inden vi tog hjem. Langt senere end umiddelbart forventet. Klokken er tre! sagde Anders forundret, da vi sad i bussen det sidste stykke vej – Hvor blev timerne af? Fortsatte han, og endnu en gang kunne vi konstatere at det der med at tiden går hurtigt i godt selskab bestemt har sin berettigelse.
Inden vi nåede til bussen, var vi med tog sammen men halvdelen af ungdomslivet i Stenløse. Der var gang i diskoteket ved stationen, da vi nåede frem og der var gang i den meget let påklædte og meget lidt ædru gruppe af unge, der alle sammen skulle videre med toget. Jeg tænkte de skulle ind mod byen, men der er åbenbart også fest i Måløv.
Der var også fest i Rødovre. Da bussen, der fragtede os det sidste stykke hjem, gjorde holdt foran Centret var en anden gruppe unge klar. En af dem hoppede på, mens resten blev stående på gaden og forsøgte at gøre klart at det var den forkerte bus – Den kører den forkerte vej, den kører ikke ind mod byen. Lød det ude fra gaden. Gutten i bussen havde svært ved at se forskellen: Hvorfor? Sagde han. Det er jo en bus! De endte med at få ham hevet af igen, og mon ikke den næste bus kunne hjælpe med at sende dem i den rigtige retning.
Hjemme havde Emilie hygget sig alene, og glemt at gå i seng. Nu er hun smuttet, Sophia venter i Roskilde, og det plejer at være hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar