Feriestemningen sniger sig langsomt ind.
Jeg daser, laver ingenting - eller alt. Tømmer opvaskemaskinen, fylder den igen. Overvejer rejsegarderobe og hvor mange sko jeg skal have med. Jeg har strikket og hæklet og igen overvejet… Det er ikke altid nemt.
Det igangværende strikketøj nærmer sig en del af processen, der helt sikkert kræver tankevirksomhed – muligvis også omstrik. Det gør jeg gerne, men ikke på en ferie. Altså må nyt til, og her er der flere muligheder. De tre kilo garn jeg købte med hjem fra Garnudsalg er alt sammen øremærket bestemte projekter. Det meste sådan noget med beregning, omregning og tungen lige i munden. Ikke helt det jeg kalder feriestrik.
Jeg overvejer for og imod. Tager beslutninger, for selvfølgelig kan der tages beslutninger, og mens jeg strikker, tænker og nyder at jeg kan læne mig tilbage i sofahjørnet har jeg ventet på Emilie. Hun mente vi skulle lave noget sammen i dag, den eneste dag hun ikke skal arbejde. Jeg havde hørt hende, vidste hun var vågen, men tænkte at hun måske i virkeligheden havde mere brug for ingenting…
Da hun endelig fik stablet sig på benene, var det helt okey at det ikke blev i dag vi tog på opdagelse. Vi finder en anden dag, der er stadig både ferie og sommer at tage af. Og mens jeg mentalt pakker, tænker Emilie tanker om alt det hun skal lave, helt alene hjemme.
Nå, måske skulle jeg alligevel lige tage mig sammen, og nå i banken. Trods Visakort og digital valuta forestiller jeg mig, det altid er en god ide med rede penge, til de oplevelser der ikke kan klares med Dankortet.
Det er et godt tidspunkt nu, regnen er stoppet og solen har fundet vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar