torsdag den 23. juni 2016

Forsigtig ferieplanlægning


I morgen er sidste arbejdsdag inden ferien. Ikke kun skoleferien, men også min ferie.


Nede i græshøjde


Jeg er sjældent særlig forberedt på ferie, men denne gang er jeg om muligt endnu mere uforberedt end vanligt. Jeg kan faktisk slet ikke forholde mig til at skulle holde ferie. jeg synes slet ikke jeg har brug for ferie lige nu.

Og så alligevel. Der er noget have der skal holdes, noget garn der skal strikkes og et længe næret ønske om at male væggene i stuen. Om det sidste bliver til noget, er ikke godt at vide, men mon ikke resten helt af sig selv kommer på dagsordenen.

Og så er der Berlin. Berlin har været et tilbagevendende emne over de sidste år. Det er bare ikke rigtigt blevet til noget. Nu tænker vi om ikke det er på tide.


Nede i græshøjde


Emilie har længe plaget om ikke vi kunne tage væk en uges tid, så hun kan være alene hjemme. Hun stemmer for. Skulle nogen være i tvivl. Altså for at vi tager alene af sted. Hun skal alligevel arbejde hele ferien, kun en enkelt uge har hun holdt fri, og den er allerede stemplet Fyn, Josefine og venindehygge.

Berlin bliver ikke næste uge, men måske ugen efter.


Nede i græshøjde


Ingen af os har været i Berlin. (Jeg tænker ikke sommerferien med mine forældre, da jeg var otte eller ni, og var der et par dage - tror jeg – vistnok Østberlin – sådan rigtig tæller….)

Så jo, vi tager gerne mod input af enhver art i forhold til hvad vi skal opleve, spise eller bare se.


6 kommentarer:

  1. Ta til Berlin..... Det er en fantastisk by :)
    God weekend. Hilsen Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg tror vi er på vej.
      Og god weekend til dig :)

      Slet
  2. I skal da se Berlin! Besøg Unterwelt, Zoo bla. Der kan være SÅ varmt, men også vådt, husk de gode sko, da afstande er lidt store. Mvh. Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Bente, gode sko er skrevet på pakkelisten :)

      Slet
  3. Berlin, bare det var mig. Jeg ville se Brandenburger Tor, Rigsdagen, Kurfürstendamm, Berliner Zoo og naturligvis resterne af muren og det nye monument til minde om jøderne. Traveskoene på eller en dagsbillet til offentlig trafik, og man spiser godt og til rimelige priser, hvis man går væk fra de store gader, og så er der mange hyggelige steder, hvor man bare dasker rundt. Og strikkeforretninger er der også. Og sikke et smukt tæppe du har lavet til Emilie. Ha en rigtig god ferie 😎

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, tæppet er taget i brug, og vi samler på livet løs af gode ideer til Berlin :)

      Slet