Midt i eksamenstiden

Det er efterhånden længe siden Emilie var i Berlin. Flere måneder nærmest.

Det var i april hele tiendeklassesskolen pakkede sig sammen og kørte med bus til Berlin. Emilie glædede sig, og huskede en fantastisk tur med Husholdningsskolen året før. Det blev på mange måder en god og mindeværdig tur, men den var krydret med skuffelse, for alt for meget drama og alt for mange forliste venskaber fulgte også med.

Den sidste måned inden eksamensstart blev derfor også en tid, hvor Emilie fandt sig midt mellem krakelerede veninder, der nok aldrig bliver til venskaber igen. Emilie har før været i midten, og nu som før fik hun rollen som mægler. En rolle der ikke helt virkede, som den tidligere har gjort.

Nu har læseferien slået sig fast, de venskaber et år i tiende klasse har ført med sig holdes fast, mens de som ikke holdt, langsomt glider ud i sandet. Sådan skal det vist være.

De skriftlige eksamener er for længst overståede og resultaterne var som ventede. Ikke prangende, men heller ikke dårlige og langt bedre end de resultater hun havde forestillet sig for år tilbage. Allerbedst var OSO opgaven, der høstede hende et tolvtal.

De mundtlige eksamner blev skudt i gang i fredags med matematik, i dag ventede dansk og forsvaret af billedeanalysen, der var forberedt i stor stil. Begge gange kom hun ud til et tital, en måben og en tiltagende viden om, at hun kan meget mere end hun tror.

Der danses stadig på lyserøde skyer.

Vi andre er slet ikke færdige med at ønske tillykke.

Tilbage venter engelsk. Engelsk, der altid har været det mest forhadte fag. Engelsk der kun bliver sværere, når modersmålet i forvejen er svært. Hun har forberedt sig, hun har talt højt, søgt på nettet, skevet ned, skrevet op og øvet i en uendelighed. Hun er klar til en lav karakter, og vi snakker om at vende det til en fest – få det bedste ud af det, og tag det som en oplevelse.

Med i Berlin var det store fine kamera hun købte efter jul. Emilie øver, og ved godt at hun ikke er den bedste fotograf nogensinde. Men mellem mange kedelige billeder fik hun alligevel en del spændende med hjem.

De mest spændende skal dog krediteres til Christian, der fik lov at låne kameraet den dag de var omkring domkirken. Han samlede mange fine motiver i Emilies sorte kasse – det skal jeg huske at fortælle ham, når der senere på måneden skal holdes fødselsdag for Tøsebarnet.

Jeg har fået lov at vælge mellem alle billederne, og vise et tidsbillede af Berlin, set med teenageøjne.