Shy.. Eller tillykke

Nå men så gik vi i haven.

I dag er det er Anders’ fødselsdag, og det eneste han ønskede sig var et podet æbletræ.

Sådan et kan ikke købes flere dage i forvejen. Altså kørte jeg forbi havecentret i formiddags, fandt et træ med fem forskellige æblesorter, i en størrelse jeg kunne transportere på cykel. Siden cyklede jeg videre i en sky af grønt.

Træet har været med mig hele dagen. Både i centret, hvor gaven blev forøgedet med en skjorte og videre på arbejde, hvor det blev pyntet med sløjfer og ellers passede sig selv, til vi tog hjem igen.

Anders blev glad, både for træ og skjorte. Også selvom det der med fødselsdage er meget forbudt at nævne, og helst bare skal glemmes.

Efter maden gik vi så i haven. Vi tænkte at det ville være bedst at få træet i jorden hurtigt, og også bedst når den værste sol var forsvundet. Hvad vi ikke havde overvejet er at lige der i skumringen er haver fulde af myg. I hvert fald vores have.

Anders smagte åbenbart ikke godt, men det gjorde jeg. Til sidst fik jeg nok. Vi pakkede sammen og jeg hoppede på cyklen for at komme hjem i bad. Helt automatisk havde jeg nemlig kløet og kløet flere steder med jordindsmurte fingre i havehandsker.

Det ser ømt ud med jord i plamager over hele kroppen.

Nu er jeg ren. Emilie har talt fjorten myggestik, store hævede og røde – på ryggen – der er mange flere andre steder. Det klør overraskende lidt. Men mon ikke det kommer…

Tilbage er vist kun at håbe på æbler næste år og for sidste gang i dag at ønske tilllykke med fødselsdagen til Anders.