Dimission

Op mod sommerferien er der altid tusind ting at gøre, og dagene bliver hurtigt fyldt med både det ene og det andet.

I dag var der dimission. Både på min egen skole og på Emilies. Trods lysten til at ønske tillykke til årets niendeklasser (der også var dem, jeg øvede på sidste år, da skolereformen var ny skolepædagoger i overbygningen var hidtil uset) var noget andet vigtigere.

Emilie vandt.

Min mor og Annelise tog med. Ungerne og lærerne var mødtes tidligere og havde spist sammen. Det var heldigt, for så nåede jeg både årets sidste skolebestyrelsemøde og at smække benene op det meste af en halv time, inden jeg igen skulle ud af døren.

Skolelederen holdt en fin tale, yndlingslæreren holdt en sjov og finurlig tale, eksamensbevis og knus blev uddelt, inden bobler blev serveret i kantinen, og jeg nåede at sige tillykke til de af mine elever fra sidste år, der gik videre i tiende klasse.

Folkeskolen er slut, nu venter sommerferien, masser af arbejde og til august nye oplevelser og en ungdomsuddannelse.

Hun endte med alle karakterer mellem to og tolv og et gennemsnit på syv en halv.

Det synes jeg er temmelig godt.