Photoshoot i Aarhus

For længe siden købte jeg et nummer af Alt for Damerne med en fin grøn striktrøje med et bladmønster udenpå. Lige sådan en jeg havde garn liggende til derhjemme.

Jeg nåede dog ikke meget længere end hjem, før det gik op for mig at til trods for at selve grundideen i blusen på forsiden, var alt andet forkert. Bladmønstret var for kedeligt, jeg ville hellere have raglan end tilsatte ærmer, den skulle være åben fortil og jeg ville langt hellere strikke oppefra og ned end omvendt.

Perlestrikken der fyldte store dele af trøjen udenpå bladet, ville jeg til gengæld gerne have med.

Og så startede ellers en længere proces.

Først tegnede, regnede og strikkede jeg et nyt bladmønster. Et ranke, der ikke kun indeholdt blade, men også små fine knopper. Starten blev lavet om et par gange og det første motiv måtte gennem en del ændringer, før jeg for alvor var tilfreds og endelig var i gang med et projekt, der krævede al min koncentration og derfor kun kunne strikkes på, når jeg sad alene i sofahjørnet.

Måske var det derfor den gik i stå.

I lang tid henslæbte den sit liv i bunden af en kurv. Med mellemrum kom jeg i tanke om den, men fik aldrig fundet den frem. Da det endelig skete – for et par måneder siden – viste det sig, at jeg var nået meget længere end, jeg gik rundt og troede.

Min oprindelige tegning kunne jeg ikke finde. Diagrammet til det noget komplicerede bladmønster dukkede heldigvis op, og efter at have strikke lige så meget, som jeg pillede op, fik jeg endelig styr på mønstret igen og nåede inden længe bunden af trøjen.

Herefter var det nærmest ingenting.

Ærmer uden de store mønstre er lette. Endda lette nok til at komme med ud blandt andre mennesker.

Altså havde jeg hurtigt strikket de to ærmer. Både det med en enkelt bladranke og det uden anden mønster end den perlestrikkede bund.

Men så gik det galt.

Jeg tog blusen med til den lokale garnbutik i jagt efter knapper.

I garnbutikkens dumme lys, viste der sig nemlig en uhyggelig farveforskel, jeg ikke havde set i det mere dagagtige lys derhjemme. Jeg har købt garn af to gange. Startede med det jeg havde og supplerede, da jeg løb tør. Og løb tydeligvis ind i to forskellige indfravninger.

Det ene ærme have en helt anden farve end det andet.

Æv!

Jeg kom hjem – uden knapper – og med en trøje der i den grad røg i skammekrogen.

Der lå den et par dage, mens jeg overvejede løsninger, og endelig tog mig sammen til det eneste rigtige. Begge ærmer blev pillet op igen og strikket til ens længde med det første garn. En overgang af striber af  gammel og ny indfarvning gav symmetri. Mens forkanter og halskant er strikket med den nye farve.

I almindelig lys ser jeg ikke farveforskellen, men jeg ved jeg kan ende et sted med forfærdelig kunstig belysning, og så burde det ikke se alt for dumt ud. (Og jeg kan faktisk godt se farveforskellen på billederne her).

Efter en vask trak jeg vejret dybt og klippede mellem de to hæklede kanter midt for. Jeg synes steeking er genialt, men jeg er altid lidt ubehagelig til mode, når jeg klipper i strik.

Endelig kunne jeg sy knapper i. Knapper, som jeg fandt på Ebay, som var længe undervejs, og som (heldigvis) viste sig at passe perfekt.

Trøjen var med i Aarhus, og Bettina indvilligede velvilligt i at tage billeder inden vi kørte hjem.

Vi valgte trappen foran Dokk1, solen stod højt, og det var noget varmt at stå der og se sjov ud.

Design: Mit eget – jeg kalder den Leaves.

Garn: En tråd højlandsuld i farven Græshoppe og en tråd grøn superfine Alpaca, begge fra Garnudsalg.

I alt vejer den færdige cardigan 328 gram, lige knap 200 gram højlandsuld og resten alpaca.

Pinde: Alt er strikket på pind 4mm. Jeg bruger rundpinde og supplerede til denne med ærmerundpinde. Dem kan jeg godt lide.

Størrelse: Mig. Den er i den grad prøvet og prøvet og prøvet igen.

Bemærkninger: Jeg har strikket rundt oppefra og ned og klippet op. Bladrankerne var komplicerede og sværere at memorere end jeg normalt oplever mønstre være.

Jeg har skrevet noter undervejs, men halvedelen er blevet væk. Den kan nok alligevel ikke genskabes en anden gang – altså må det siges at være ren unika.

Den tog lang tid at lave, men til gengæld er den blevet rigtig god.

Har du lyst til at se flere billeder af ftrøjen, kan den ses lige her på Ravery.