Havebrug

Vi er novicer ud i det der med haver. Vi aner i virkeligheden ikke hvad vi laver, men vi lærer af erfaringerne.

Godt i gang med anden sæson har vi lavet masser af fejl, og feljdispositioner. Men fremgangen er alligevel at spore. Vi ved lidt mere om hvad der skal til, og hvad der ikke skal til.

Græsplæner for eksempel. Vi har en lille bitte græsplæne. Anders ville gerne af med græsplænen, og ret hurtigt fik han sidste år plantet jordbær indhegnet i pallerammer midt på græsplænen. Så midt på græsplænen at græsslåmaskinen under ingen omstændigheder kunne køres omkring.

Vi havde meget højt græs sidste år. Indtil vi købte en græssaks – og klippede ved håndkraft.

Det skal da ikke komme an på det, mente Anders sidste år, og vendte græstørvene på det øverste stykke af plænen. Op mod det faldefærdige plankeværk og teressen på den anden side. Nu dør det nok – troede han.

Græs er ikke så nemt at slå ihjel. Har vi siden lært.

Det tog et par dage, og de sidste dage har været brugt med jord mellem fingrene. Nu ved jeg til gengæld en hel masse om møjsommeligheden i at grave dybt i jorden, kramme alt igennem og fjerne alle de rødder og vækster, der findes frem. Et stykke af plænen er nu den bare jord.

Anders fortsatte arbejdet i dag.

Det var nemmere i den del, hvor jorden sidste år blev vendt. Men ikke så nemt at vi har lyst til at fortsætte ad den vej.

Græssaksen bruger vi stadig. For alting gror, og mens noget bliver endevendt må resten nøjes med en studsning, til turen når dertil.

Ikke alt er trist og kedeligt og fejlbefængt. Etageløg, hindbær, jordbær og brombær tyder på rigelig avl senere på sommeren. Et par af tomaterne har overlevet flytningen fra lejlighed til jord, et par stykker mere lover godt, og endnu nogle opgav ævred. Og er vi rigtig heldige får vi to blåbær i år – flere blomster er der ikke på buskene. Men Anders har læst og givet dem godt med mulighed for surbundsbed. Så måske næste år.

Men trods alt for meget ukrudt og alt for lidt tid, trods fejldisponeringer og pallerammer, der er sat uden den store plan, ser i hvert fald den ene halvdel af haven superhyggelig ud. Vi glæder os over frodigheden og lægger planer om at flytte rundt til efteråret. For efteråret er vist flyttetid i en have – har vi læst et sted.

Vi ved jo i virkeligheden stadig ikke rigtig hvad vi laver.

Flagstangen, de gule blomster og skuret i baggrunden hører til naboen. Skellet anes til højre og består af en ganske lav træramme. Vi drømmer om en højere skelsætning – med tiden.

Og så er der vinen. Vinen der sidste år pludselig viste sig midt mellem alt det høje græs. Vinen, der tydeligt var en vin, men heller ikke mere. I år viser den pludselig tegn på frugtberigelse. Vi krydser fingre og binder den forsigtigt op af det udgåede træ.

Og håber den vil slynge sig om træet i stedet for langs jorden.