Strandtur

Feriestemningen har ikke rigtig indfundet sig. Jeg er slet ikke klar, sådan føles det i hvert fald, men mon ikke det kommer.

Og det er stadig weekend, reelt har jeg jo først ferie fra i morgen… Så..

Men altså første feriedag/lørdag blev brugt på stranden. Sille foreslog, og hvor var der bare dejligt, lige der i vandkanten, med en frisk brise, til at blæse lummerheden væk. Måske var det derfor vi blev der for længe, og måske var det derfor vi begge er en smule forbrændte i dag.

Ret dumt, men vi kan kun takke os selv.

Vi tog til Amager Strand. Amarger Strand er ikke en af den slags strande, hvor man kan færdes helt alene, uden oplevelsen af andre mennesker. Der er frit udsyn til vindmøller, til fly, småbåde, store tankskibe og til industrikvarteret nord for. Det er hyggeligt, lige midt i byen og ganske som det skal være.

Der var overskyet da vi ankom, men varmt. Og skønt at ligge tæt ved vandet. Der var stort set ingen mennesker og rødt flag i livreddertårnet. Det ændrede sig alt sammen i løbet af et par timer, og slutteligt var der så mange mennesker at sandet fløj os om ørene, når børn løb forbi, og vi ikke længere følte os helt så alene.

Det var helt i orden, for sådan er stranden ved Amager Men vi havde alligevel fået nok, pakkede os sammen og tog hjem til Sille, der havde et par punkter på dagordenen af den slags, der skal bruges hjælp til. Vi nåede både at hjælpe hinanden og tale om stort og småt, inden jeg igen pakkede mig sammen og fandt bussen hjem.

Slet ikke nogen ringe første feriedag.

I dag er jeg rød, øm og bliver bare hjemme.

Hjemme er også godt!