Vold og trusler om vold

For hundrede år siden var Rødovre langt ude på landet. Området bestod af gårde og langt størstedelen af afgrøden var korn. Mest havre, men også byg og rug blev dyrket i stor stil. Langt de fleste gårde lå langt fra hinanden, og kun omkring kirken lå en samling gårde. Deribandt Rødovregård.

Udstykningen af Rødovre var i første omgang centreret omkring Roskildevej og op langs Rødovrevej mod kirken. Først langt senere blev Tårnvej en vej. Hidtil havde det blot været to hjulspor, der forbandt en del af Rødovre med en anden. Langt fra den hovedfærdelsåre den er í dag. Den havde ikke engang forbindelse med Roskildevej.

Omkring Rødovre Kirke ligger stadig ganske få bygninger, der kan dateres langt tilbage. En af dem er Rødovregård, der i dag lægger hus til Heerup Museum og har lokaler, der kan bruges af lokale foreninger og offentlige institutioner. Rødovre Kommune købte gården af den sidste ejer i en lang linie i 1967 og indrettede lokalerne til offentlig brug. En anden er de ældste bygninger til Rødovre Skole. Halvdelen af portbygningen er den oprindelige skole opført i 1891. Bygningen indeholdt lærerbolig og skolestue. Inden der var gået mange år var skolen fordoblet og den fine portbygning en realitet. Bygningen rummede nu to skolestuer, en lærer og en lærerindebolig. Lærerindeboligen lidt mindre end lærerboligen. I dag ligger skolens konter i portbygningen, mens skolen er vokset frem på området bagved.

Jeg kan godt lide historiens vingesus, når jeg kører forbi de gamle bygniger. Og oplysningerne her er alle fra en bog om Rødovres historie, jeg erhvervede for mange år siden, og til tider stadig finder frem og finder nye oplysninger i.

I dag var jeg på Rødovregård. På skolen skal der laves nye retningslinier om vold og trusler om vold. Trods ferie, synes jeg det var vigtigt at deltage i det seminar der blev holdt for alle skolens lærere, pædagoger og ledelse i dag. Der kom mange spændende ting på bordet, jeg fik strikket en masse, der var tid til at tale med kolleger, og tanker om hvornår vold er vold dukkede op.

Er det vold når en elev skubber til en lærer? For de fleste er der ingen tvivl. Som udgangspunkt er jeg som heller ikke i tvivl, og jeg er heller ikke i tvivl om at der skal være konsekvenser, når der udtales trusler eller bydes ind med vold. Det er bare ikke altid så simpelt.

Det er et dilemma, som skal presses ned i en form. Procedurer og retningslinier skal ligge klar og ingen er uenige om at der skal handles. Alligevel synes jeg det med formen er svært. For jeg vil vove at påstå, der kan findes tilfælde hvor det at skubbe til en lærer kan diskuteres om hvorvidt er vold.

Jeg vover påstanden fordi det ikke er længe siden jeg blev inddraget i en konflikt, der sådan som jeg oplevede det slet ikke startede som en konflik. En konflikt som en ung og uprøvet vikar fik optrappet fra en ikke helt okey situation mellem to elever til en konflikt mellem lærer og elev. Til et drama hvor eleven følte sig overhørt, forurettet og skudt noget i skoen, han ikke havde gjort. Han blev sur, sagde han blev sur og havde brug for luft. Han endte med at skubbe vikaren væk fra døren for at komme ud, han vidste godt at han havde brug for at køle af, før han kunne tale videre, vikaren vidste det ikke. Hun følte sig truet, følte hun havde gjort alt det rigtige, og kunne ikke se sin egen rolle i optrapningen. Eleven vidste godt det han gjorde var forkert, men kunne i situationen ikke handle anderledes.

Jeg sad tilbage og var en smule stolt af eleven, som alligevel var den der blev sendt hjem og som måske også var den, der kunne tåle det, mens vikaren sad tilbage og skulle samles op.

Jeg synes det er svært.