Lillebitte

Der er stor forskel på lille og alt for lille.

Lille er den æske Emilie engang i aftes foldede, og viste mig, efter hjemkomsten fra en Bedsteveninde, der ligger syg og trængte til lidt opmuntring.

Sat op mod ringen jeg engang lavede og ikke har brugt længe, er det tydeligt hvor lillebitte. Ringen har jeg i øvrigt fundet frem og tænkte Anders kunne bruge og omforme, til et helt andet udtryk... Men jeg er ved at få kolde fødder. Jeg holder mere af den, end jeg lige gik og troede.

Alt for lille er det ærme, jeg har brugt de seneste dage til at frembringe. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg vælger i stedet at bruge det smalle ærme som udgangpunkt til et ærme med lidt mere plads.

Den blå dominosag er nået til ærmerne. I følge opskriften skal de også strikkes af firkanter. I min optik bliver der for mange små felter. Så jeg strikkede i stedet ærmet ud i et, eksperimenterede med at få det strikkede til at ændres fra lige rækker til zigzag, for at ende med en kant, der matcher resten af modellen.

Mine ideer virkede. Næsten for godt. Og nu sidder jeg med et alt for smalt ærme, der har mere zigzag end jeg havde forventet. Nu bliver det omdannet til oplæg til et, der formentlig bliver mere efter mine planer, om hvordan det skal ende.

Det er egentlig helt okey.

I aften venter endnu et besøg ude. Jeg har lovet at medbringe kage, og overvejer om kage kan medbringes som samlesæt, monteres og sættes i ovenen ved ankomsten.

Jeg tror det, og glæder mig til lun kage i stedet for en iskold. For efter en cykeltur, der ikke er lang, men i det her vejr helt sikker kold, vil en medbragt kage ikke være varm, ej heller lun.