søndag den 4. marts 2012

Sikkerhed med spræl i


Jeg har fundet symaskinen frem. Med tanke på de mange store projekter jeg allerede har i gang, synes jeg pludselig det var nødvendigt med et mere. Endda et med tidsbegrænsning. Og hemmeligt. Meget hemmeligt.


Hemmeligt!


Det er efterhånden længe siden, jeg sidst havde maskinen fremme. Det kunne høres, da maskinen satte fra. Min oliebeholdning var ikke værd at skrive hjem om, og jeg kan undre mig over at flasken er blevet gemt. Jeg vred en enkelt dråbe ud. Det hjalp - i cirka et halvt minut.

Godt med søndagsåbent tænkte jeg, og kørte ud i blæsten. Håndarbejdscentret, som umiddelbart kunne forventes at ligge inde med olie til det sarte maskineri, havde udsolgt. Og i restlager. Uden udsigt til hjemkomst inden for overskuelig fremtid.

Æv! Tænkte jeg. Og kunne ikke lade være med at tage de farverige sikkerhedsnåle, der nærmest sprang i hænderne på mig, under jagten på olie, med hjem. For nogen gange er det meget vigtigt med farvede sikkerhedsnåle. Det er jo ikke fordi jeg mangler. Eller har brug for. Anders gav mig heldigvis ret!


Farve spreder glæde


Jeg fortsatte til Panduro. De havde olie. Heldigvis. Jeg kunne fortsætte projektet, mens Emilie har stået i køkkenet. Hun har besluttet sig for boller til morgenmad, og måtte derfor bage. Hun har også besluttet sig for lagsagne helt fra bunden. Hun har haft travlt. Hun har lavet pasta, bechamelsovs, kødsovs, blanceret spinat og glemt overblikket.

Jeg er sikker på, det bliver godt. Og næste gang husker hun helt sikkert at drysse mel mellem lagene af færdig pasta.

Nogen ting skal læres på den hårde måde.

5 kommentarer:

  1. Er det til Emilie's cykelhjelm. Shhhhh...
    ;-)

    SvarSlet
  2. FiveToSix, ingen cykelhjelm, men meget mere hemmeligt :)

    SvarSlet
  3. Det ser spændende ud, dit hemmelige projekt. Måske jeg selv lige skulle tænke på olie til symaskinen, mon ikke det er ved at være tid?

    SvarSlet
  4. ... og så er jeg ikke mere hard core, end at jeg blev helt ked af det på Emilies vegne. Klistrede alle pladerne sig sammen?

    SvarSlet
  5. Erika, olie er i hvert fald rart at have inden for rækkevidde, når maskineriet sætter i gang.
    Og jo, alle pladerne klistrede sammen, og hun var temmelig nedslået et øjeblik. Det lykkedes hende at skille dem ad med en kniv og resultatet var fantastisk. Det må hun gerne lave en anden gang :)

    SvarSlet