Alle mine huer er forsvundet. Ikke sådan at de er væk, de er bare ikke tilgængelige. De sidder på skift på Emilies hoved. At hun gider bruge dem, er nok til at jeg ikke kræver dem tilbage.
Men det giver kolde ører til mig.
Da jeg den anden dag af uvidste grunde pludselig sad med mønstret til en fiks lille hue i tyverstil, var jeg derfor heller ikke i tvivl om, at den var jeg nødt til at forsøge mig med. Frem fra gemmerne fandt jeg alpakka i to forskellige grønne, og masker blev slået op.
Jeg har et lille hoved. Så jeg var bange for om ikke en størrelse onesize ville blive for stor. Så vidt jeg kunne vurdere var mit garn en smule for tyndt, så jeg satsede på, at selvom jeg brugte den rigtige størrelse pinde, ville det måske passe. Ellers er en hue ikke større, end en optrævling ikke skulle være det store problem.
Mens den skæbnesvangre håndboldkamp i fredags så dagens lys, strikkede jeg, til der ikke var flere masker – det gik stærkt. Og huen så ud til at passe.
Efter vand, opspænding og lang, lang tørretid, var den pludselig for stor. Endnu mere vand, og et forsøg på knap så meget fylde, hjalp en lille smule. Men ikke nok.
I aftes blev jeg så enig med mig selv om, at den skulle passe og syede et elastikbånd langs den øverste grønne kant, som et andet svedbånd inden i huen.
Nu sidder den fint og jeg er spændt på, hvor meget varme den giver.
Design: Escargot af Veronica Parsons. Mønstert findes frit og gratis på knitty.com.
Garn: 60 gram Sandnes Alpakka i to grønne.
Pinde: Rundpind nr 4½.
Størrelse: Jeg fuulgte opskriften, der heddder onesize, men umiddelbart nemt kan ændres en smule.
Bemærkninger: Jeg fulgte mønstret, som var meget let tilgængeligt. Huen blev en smule for stor og er holdt til hovedet med en ring af elastik indeni.
Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan de ses lige her på Ravelry.
Hvor er den bare sej og anderledes ;)
SvarSletI passer godt sammen.
Ja, det er sjov som vores strik forsvinder når de når en vis alder ;))
God jul,
Yt
Tusind tak Yt, Jeg tror jeg bliver rigtig glad for den, og glæder mig også over at andre gider bruge det jeg laver :)
SvarSletwauv sikke en lækker hue. Den kunne jeg godt finde på at lave.
SvarSletDu og din hue er bare smukkere end opskriften man kan hente :)
SvarSletDét er da en af de smukkeste huer, jeg har set
SvarSletFru Westerskov, den er meget simpel selvom den ikke ser sådan ud. Det er næsten noget af det bedste :)
SvarSletTusind tak Anne :)
Lydert, jeg synes den er rigtig fin :)
Den er flot. Den tror jeg også jeg kunne finde på at lave. Copycat - undskyld :-) Kh Dorthe
SvarSletDet skal du da ikke undskylde Dorthe. Tværtimod er det dejligt når vi kan inspirere hinanden, og opskriften endda er tilgængelig kun et tryk væk.
SvarSletJeg synes bestemt du skal gå i gang, den er nemlig rigtig flot :)
Den er meget fin og du ser rigtig fin ud med den.
SvarSletEvi, den er dejlig og varmer godt :)
SvarSletMon jeg kunne overtale min mellemørebetændelsesramte teenager til den model? Jeg tror, jeg forsøger. ;-)
SvarSlet