Der er vis spænding at spore.
En kikkertoperation i knæet er ikke blandt de største eller mest komplicerede operationer, der kan udføres.
Den tanke hjælper ikke synderligt på spændingen, for jeg har kun mig selv at sammenligne med og de største indgreb, jeg har oplevet, har været besøg hos tandlægen – og det synes jeg er slemt nok.
En del af spændingen kan helt sikkert også spores tilbage til den cocktail der skal indtages om en god halv time. Mit eneste tidligere sammenstød med 600 mg Ibuprofen hjalp helt sikkert på de smerter, der skulle afhjælpes, men slog mig også helt ud. Blandingen med endnu en pille, kan jeg godt blive lidt nervøs over.
Jeg tager sjældent piller – ikke engang vitaminpiller er jeg særlig god til at spise. Tanken om tilført kemi huer mig ikke, så lige nu har sommerfuglene i maven mest at gøre med de to små tabletter, der ligger klar.
Pøj pøj :-) Og bare rolig det hele skal nok gå :-)
SvarSletPøj pøj med det hele, Pernille. Vi "ses", når du er fiks, færdig og klar til det :-)
SvarSletDet er faktisk ikke så slemt. Jeg har prøvet det fem gange, og har ikke oplevet noget ubehageligt i forbindelse med narkose og smertelindring. Men lidt nerver på selve dagen, kan vel næppe undgåes.
SvarSletGod bedring.
Knæk og bræk - lur mig om ikke du får færdiggjort endnu et par strikkeprojekter de kommende dage.
SvarSletTak skal I have :)
SvarSletJeg har sovet lidt, føler mig en lille smule humpende, og ellers har Sifka ret - det var ikke så slemt :)