Efterskolebesøg

Klokken 12 havde vi sat hinanden stævne på Høje Taastrup station, hvor søsteren min og en vognfuld unger ventede. Hun gad godt køre, og hun gad godt gense et par år af ungdommen.

At valget er faldet på netop den skole min søster i sin tid gik på, er helt tilfældigt. Ungersvenden vil gerne lave mad og her findes en kokkelinie, jeg tænker det kunne være en god indføring i, hvor hård netop den uddannelse kan være.

Bilen var fyldt op til bristepunktet, med børn over det hele. Godt de har en stor bil af den slags med ekstra sæder i bagagerummet og aircondition, selvom det ydre er sort.

Afsted gik det ad motorveje. Den ældste og yngste faldt i søvn mens de to på de bagerste rækker havde spillemaskinerne med. Skyerne hele vejen var smukke og formationerne fantastiske.

Jeg glemte rent, jeg havde kamara med, så de eneste billeder er dem, der blev taget fra bilens kabine. Et på vej over broen og et på vej tilbage!

Vel over broen, kom vi til at snakke om dengang søsteren min med familien var på vej hjem fra svigermekanikken i blæsevejr og ved broen måtte se i øjnene at den var lukket. De fik en hyggelig aften hos kusinen i Nyborg, der ikke er en af dem, vi overrender alt for meget.

Vel fremme åbenbarede skolen sig i et skønt solskinsvejr. Bygninger der dateres tilbage til først i 1800-årene, store grønne arealer, der også tæller en blodbøg så stor at hele skolen – 130 elever kan ligge under og gør det, når de een gang om året sover i det fri. For mig at se et fantastisk sted at tilbringe et år af teenagefasen.

Der var mange på besøg, og i første omgang blev vi vist rundt i små grupper af de nuværende elever. Vores rundvisere var et par drenge, der virkeligheden ikke gad, og derfor kun viste og fortalte det allermest nødvendige – efter deres mening.

Fra tid til anden mødte vi andre grupper og samlede lidt flere informationer derfra. Det sjove var, at det viste sig en af de to drenge bor på det værelse søsteren min i sin tid beboede. Der blev kigget lidt ekstra og konstateret at sengene er skiftet ud – måske meget godt efter 20 år.

I spisesalen hænger årsbilleder fra alle tidligere årgange. Vi måtte have de øverste ned og kigge en noget yngre udgave af søsteren ud – det var ret sjovt, også selvom vi voksne nok var dem, der synes det sjovest!

Efter rundvisningen fortalte forstanderen med ord og billeder om skolen, historien bag, værdigrundlag, holdninger, liniefag, projekter og livet på en efterskole.

De sidste spørgsmål blev besvaret og bevæbnet med en indmeldelsesseddel fandt vi vej til bilen og turen hjemad.

Vel mod Middelfart blev vi enige om lige at ringe till kusinen i Nyborg, måske de var hjemme og havde lyst til at se os. Mens jeg sad der med røret for øret og ventede på at komme igennem, overvejede jeg om en præsentation indklusive min rang som kusine skulle være nødvendig. Jeg lod være, hvilket nåede at udløse en forvirring omkring, hvem der nu også var i den anden ende, før vi blev budt hjertelig velkommen, de ville vente os.

Lige før Odense blev vi enige om at motorveje er for kedelige og vi hellere ville ad landevejen. Vi kendte retningen, men havde ikke helt det geografiske overblik. Til gengæld besøgte vi Langeskov mere end en gang og krydsede motorvejen tre gange, før vi endelig via meget små veje fandt landevejen og nåede sikkert frem…

Vel fremme i Nyborg kørte vi den lige vej men havde lidt svært ved at bestemme hvilket hus der nu var deres…. Heldigvis ventede der et barn vi kunne kende i indkørslen.

Efter lang tid, snak, the, kage, kanelsnegle, fodboldkampe, drabelige ridderslag og alt det vi skulle have samlet op på gik turen endelig hjemad.

Godt de lyse aftener er lange, for klokken var langt over ti, før vi blev sat af foran hoveddøren, efter en tur over Sjælland, der bød på regnbuer og et hurtigt stop på en Burgerking, der ikke lige er min favorit, men i en snæver vending kunne stoppe sulten.

Jeg sad ikke længe, før sengen kaldte!

Nu mangler vi så bare at overbevise ungersvenden om at det vil være den bedste ide at tage afsted, når den tid kommer. Jeg tror ikke han er svær at overbevise… at dømme ud fra de kommentarer han kom med undervejs.