Aftensmaden blev indtaget på altanen under en aftensol, der havde pakket middagsvarmen væk, og nu bare var behagelig.
Vi fik Daniel-mad, hvilket betyder ovnbagte kartofler og et par kyllingelår, fordi vi andre synes kartofler alene måske er lidt egensidigt.
Når Emilie står for planlægningen af maden handler det mest om pasta, laks, lasagne eller andet med hakket oksekød. Med en uge uden Emilie, må det være Ungersvendens yndlingsmad der står for skud. Ikke at han har så mange yndlingsretter, han er frygtelig kræsen.
Men kartofler!!!
Allerhelst hasselbagte, så det skal vi også have en dag. Anders kan stadig huske første gang netop det blev serveret og knejten, der ellers altid sad og stak til maden spiste 7 store kartofler til middag og 3-4 stykker mere inden han nåede i seng…..
Jo! Han skal proppes med kartofler – hele ugen. Okey så! Også pizza en af dagene, så han kan mærke hende tøsebarnet, der helst vil have fisk, ikke er hjemme :)
Vi blev siddende på altanen, fandt de lige nu aktuelle bøger frem sammen med the og kaffe. Undervejs i læsningen fik jeg hævet blikket og der langt ude i horisonten hang en enlig ballon af den slags, der handler om eventyr.
Vi troede først den havde retning mod os, men den forsvandt længere og længere ud i horisonten, så et bedre billede blev det ikke til.
Med solens sidste stråler, kom også kulden snigende og jeg er trukket indenfor med både thekanden og bogen.
I morgen er min ufrivillige status som hjemmegående forhåbentlig forbi for denne gang. En uges arbejde inden ferien for alvor går i gang er nærmest tiltrængt, og jeg håber sandelig ikke, lægen anbefaler noget andet.
Å det lyder skønt. At læse sammen på den måde er noget jeg håber vi kan vokse os ind i som familie. Lige nu holder det ikke mange sekunder når jeg forsøger at parallellæse med min treårige. Jeg håber du er fit for fight både til arbejde og ferie.
SvarSletMarina, jeg holder meget af at læse, det samme gør min kæreste og Sønnike. Tøsebarnet vil så gerne, men oplever ikke altid at kunne slå til.
SvarSletInd imellem tænker jeg hun er oppe mod meget - ikke blot at være ordblind, men også at se sig omgivet af familiemedlemmer, der gerne sluger noget i retning af en mursten i løbet af ingen tid.
Jeg er ikke i tvivl om at hun også nok skal opleve det fantastiske ved at læse, ikke mindst fordi hun vil og allerede nu er begyndt at få oplevelser af, at det ikke pinedød skal være svært at læse - det har desværre ellers været oplevelsen indtil for et par måneder siden.