Blomstring

Anders’  lilje der, gennem hele foråret og den del af sommeren vi har haft, er blevet nurset til store guldmedalje har endelig foldet sig ud og vist hvad den kan. Den første blomst, i en række af mange higer mod lyset og bliver nydt af ejermanden, der glæder sig over frodigheden.

Vasketøjet, der i sidste weekend blev syltet, er efterhånden ved at nå bristepunktet, så jeg sorterede og Anders slæbte. Nu roterer fire maskiner i kælderen og jeg må hellere sidde stille den næste time, inden turen igen trin for trin, går ned ad trappen til ophængning.

Jeg kunne selvfølgelig overlade det til andre, men mens jeg hellere end gerne overlader alt muligt andet til andre,  er vasketøjet mit, og ingen skal røre det – selvom jeg ved de kan. Vi har vel alle vores særheder og en del af mine handler om vasketøj!

Turen til Vanløse i går, gav indtryk af et knæ, der begynder at kunne igen. Det kan dog ikke mere, end turen har sat spor. En dag uden alt for mange højtragende bevægelser er vist at ønske.

I morgen går turen igen med bus mod byen og et kontrolbesøg på knæ-klinikken. Hvorefter jeg forhåbentlig  kan tage på arbejde. Jeg er ved at nå et stadie, hvor det at komme ud og se andre mennesker og vægge end mine egne er påtrængende.

Jeg har en fornemmelse af at have set fjernsyn nok for de næste mange år i løbet af de sidste 14 dage. Til gengæld er kålhovedet færdigt og lige nu spændt op, inden jeg finder et stykke stof til baggrund og en ny pude kan pynte min sofa.