Klistrede ris marineret i den rette blanding eddike og tilpas småt udskåret fyld rullet i tang. Jeg troede snildt jeg kunne stå stille og roligt, om ikke andet, så bare på det ene ben, men midtvejs måtte jeg give op og overdrage opgaven til Anders.
Det blev det ikke ringere af. Jeg har ham mistænkt for at være pre-trænet til det der rulleri, for han kan rulle smøger i hånden, mens jeg aldrig har røget og derfor aldrig har haft brug for netop den kunst.
Det smagte helt rigtigt og selvom det ikke er tung mad, føler jeg mig alligevel temmelig fyldt. Det hjælper selvfølgelig også når maden bliver serveret smukt anrettet på en bakke, med alle fornødenheder inden for rækkevidde.
Jeg tror lige, jeg kan klare lidt flere knæbøjninger og lidt mere strik, mon ikke der kommer en film, der kan kigges på imens, før turen går mod dynerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar