Emilie havde stadig en smule feber i morges og måtte derfor blive hjemme. Nu har hun det fint og med al den liggen stille, er energien i top.
I dag er dagen, vi overnatter i Caféen. Eller det vil sige, vi slår telt op ved bålpladsen, griller, hygger, fortæller gyserhistorier når mørket falder på, spiser alt for meget slik og kommer alt for sent i seng.
Midt i grønsager, marinade og kød der skulle skæres i tern, begyndte min mave at opføre sig mærkeligt, mine bevægelser at blive langsommere og min hjerne at sætte ud.
Sådan lige inden arrangementet løber af stablen, er der ikke mulighed for en standin. Jeg blev så længe jeg kunne og den dårlige samvittighed over at overlade det hele til min søde kollega, holdt mig nok oprejst i længere tid, end jeg burde.
Jeg endte med at bukke under. Min søde kollega mente nok han kan klare det. Heldigvis er det 10 af de gode unger, der er tilmeldt. Han mente så, at morgenmaden nok måtte undværes, for det kunne han ikke overskue.
Da jeg tog hjem, var et par af ungerne ved at planlægge, hvordan de skulle overtage morgenmaden, så måske det alligevel bliver til noget.
Hjemme har jeg sovet et par timer, mit hoved føles stadig mærkeligt, min mave har det bedre. Der er løbet informationer ind om en hyggelig aften i det fri og lige om lidt, når theen har trukket og jeg har fået en kop eller to, er jeg klar til at knalde brikker igen.
Anders har taget ungerne på nakken og er gået mod McDonalds. Det er ellers ikke fordi vi er med til, at få den virksomhed til at løbe rundt, men en sjælden gang imellem må man godt.
Jeg nyder her er helt stille, inden de igen kommer hjem, og må bare konstatere at hun smittede vist alligevel!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar