Jeg lovede at vende tilbage om vores køkkenplaner efter 14 dage. Der er gået lidt over 14 dage og køkkenet har aldrig set så pænt ud, som det gør nu. – Eller det er ikke helt sandt, men næsten…
Standarten er ikke altid helt som jeg kunne ønske, nogen har mere lyst til at deltage i projektet end andre, men alle er med. Der er stadig ting, der skal læres, rutiner der skal indøves og nogen der skal hjælpes.
Alt i alt er jeg glad for projektet. At alting ikke er helt i orden (efter min mening) er helt okey, for når bare de store linier er i orden, får jeg ikke en voldsom lyst til bare at vende om og gå ud igen, når jeg nærmer mig køkkenet.
Småtingene, dem klarer jeg gerne og havde egentlig også regnet med, at der ville falde opgaver af til mig undervejs… Derfor er jeg kun sat på en dag, mens resten af familen har to.
Samtidig giver det mening at det er mig, der liger runder i løbet af formiddagen og sørger for at næste kan overtage uden alt for mange hængepartier. Det giver mening taget i betragtning at jeg er hjemme de fleste formiddage og først møder på arbejde, lige inden skolebørnene får fri.
Tanken var ikke ny, spørgsmålet er bare hvorfor jeg var så lang tid om at gøre det… Jo jeg er lidt naiv…
Stort tillykke! Det begynder også at rykke ret meget her - dog uden skema. DE GØR DET LISSOM AF SIG SELV NU! Utroligt.
SvarSletSusling, i min utopiske verden ville de også gøre det af sig selv. Måske er det ikke helt utopi, når det kan ske hos dig.
SvarSletJeg glæder mig på dine vegne og håber på nye vinde herhjemme :)
Det var ikke for at hovere, absolut ikke. Jeg blev rigtig glad på dine vejne. Forklaringen hos os er måske også, at mine to nu er 15 og 18...så det har godt nok været et langt og sejt tæk indtil da - og din stagmina mht. skemaer, det havde jeg bare ikke.
SvarSletHilsen fugleungernes udslidte mor.
Det lød overhovedet ikke som hoveren :) Til gengæld blev jeg helt vildt glad over at høre, det kan lade sig gøre, også selvom der måske går nogle år :)
SvarSlet