Jeg gjorde det!

Turen gik til Fakta. En tur der normalt tager 20 minutter, måske lidt mere hvis der er kø.

Der var ingen kø, så det var ikke undskyldningen for de næsten to timer det tog, fra jeg gik ud ad døren, til jeg kom hjem igen.

Hvorom alting er, fuglen fløj – meget langsomt, med cyklen som støtte og pakæsel – og det var skønt.

Ved Fakta stod det lille skønne træ med både røde og grønne kinder og indbød til pause, lige der ved cykelstativet.

Hjemad drejede jeg lidt tidligere end normalt, for tøsebarnet ringede og manglede råd. Tre tøser og et telt der ikke ville samarbejde. Det gav mening, for lige dér gik det op for mig at telte af den type med stænger og en overligger må siges at være fra forgangne tider – også selvom det var måden, da jeg var barn.

Mine børn – derimod – må tilhøre iglooteltgenerationen, der ikke forstår stænger, der ikke bøjer. Huller i teltdugen og lange spidser, de hellere ville sætte ned i jorden, det er ikke for nutidens børn!

Vi fik det samlet og mens overteltet stod fint, gik det op for mig at inderteltet netop er fra et iglootelt. Man må sno sig, og op kom det, surret fast om overlæggeren.

Tæpper er hentet og tøserne har lovet ikke at komme hjem i nat. Gad vide hvornår hun dukker op efter en lygte?