Hemmeligheder

Dengang i Lønstrup for snart 1½ måned siden, da jeg trådte ind gennem døren til Keramoda, vidste jeg godt stedet rummer smukke kopper. Jeg havde set det!

Men at have dem i hånden, fornemmelsen af at de er fantastiske at drikke at og en viden om, at de hver især er helt unikke, betød at jeg måtte have et par stykker med hjem.

En brun til Anders og en grøn til mig. Den brune er størst, så det passer fint. De blev pakket godt ind og transporteret hjem uden skår, og siden har de ligget gemt i en skuffe, for jeg kunne jo ikke tage den ene i brug, når den anden skulle gemmes til i dag.

Jo, jeg havde set rigtigt, han blev glad. Koppen blev straks taget i brug, til kaffe og fløde… men også tanker om varm chokolade en kold vinteraften blev luftet.

Måneden før Lønstrup var der Oslo, hvorfra en flaske af de dyre også blev transporteret hjem og gemt. En 23-årig sag, til en uhørt billig pris, som stod der midt på båden og blev rost til skyerne af en medpasserger, der lignede en, som vidste hvad han talte om. Nu blev der duftet, kørt rundt i munden, før den endelige dom, der kun blev bedre i løbet af de fem minutter han fik talt sig varm.

Nu er fødselsdagsbarnet gået, han har planer. Herhjemme har vi også planer. Emilie tør nemlig godt lade mig klippe hende, efter at have set mit eget resultat – noget hun ellers ikke har udtrykt tillid til, at jeg skulle kunne.

Der skal købes ind, for tøsebarnet har vist planer om en større middag i aften – dagen står jo stadig i fødselsdagens tegn, og der er et træ, der måske endnu engang skal besigtiges.