Langt tidligere end beregnet ringede telefonen. I den anden ende sad Emilie og ønskede godmorgen efter en nat hos farmand i campingvognen.
Da først jeg var oppe, benyttede jeg lejligheden til at nyde morgenen alene sammen med cascaden, der blev taget i brug i aftes, da de fleste gæster var gået og kun Anders og Regin sad tilbage med computere, musik og debat.
Jeg kunne ikke vente længere!
Den gamle sweater Anders har haft for evigt kan ikke længere og meningen med Cascadebestillingen var i første omgang en ny i samme format. Der blev målt, beregnet, tegnet og fortalt. Masker blev slået op og længe efter jeg skulle have været gået i seng, sad jeg stadig oppe, mens den ene maske efter den anden byttede plads.
Hvor er det lækkert at strikke af, maskerne ligger sig jævnt ved siden af hinanden og følelsen af garnet gennem pindende er helt fantastisk.
Egentlig var det grønne til mig, men Anders ændrede mening og faldt pladask for det, da først pakken var åbnet. Nu bliver sweateren grøn, og så må jeg se om det andet kan blive til mig, eller om endnu en swaeter i samme dimensioner finder vej.
Anbragt på sofaen i morges, gik det op for mig at mit mønster kunne være bedre, at retriller i stedet for ren vrang giver et mere åbent mønster, der ikke trækker helt så meget sammen.
Det skulle til, og da første beslutningen var taget, var der ingen vej tilbage. Optrævlingen af halvdelen af aftenens arbejde og strik endnu engang.
Nu er jeg tilbage ved udgangspuntet og det er så meget bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar