Lidt har også ret

Det går ikke så stærkt for øjeblikket.

De sidste dages fjernsynskiggeri har resulteret i en afslutning af de mange retmasker på kroppen af Sage Blouse. Jeg er i tvivl om hvor lange ærmerne ender med at blive, for det er begrænset hvor meget garn, der er tilbage.

Måske vil jeg faktisk hellere, at de ikke er så lange – vi får se.

Garnet er en god blanding af hør og viskose, der falder flot og vil være helt perfekt en sommerdag. Også en dag som i dag, hvor det drypper fra oven og himlen gennemgående er overskyet.

De sidste dage har jeg haft ekstra ondt i knæet. Spørgsmålet om det er fordi det nu er tilladt – jeg har fået en diagnose, – eller fordi jeg trampede lidt for hårdt i pedalerne, i anstrengelserne for at nå lægen til tiden i tirsdags – eller måske en kombination, presser lidt på.

Jeg gider ikke gå rundt og have ondt af mig selv, men hvor er det nemt, og når jeg samtidig vågnede op i morges med hold i nakken, bliver det bare endnu nemmere.

For at blive ved knæet, har min mor lovet at tage med mig på tirsdag. Jeg er ikke sikker på det er nødvendigt og hun går glip af formiddagens sommerhøjskole, men vi blev enige om, det måske alligevel kan være en god ide.

De piller, jeg har fået med hjem, til indtagelse en time før operationen, kan gøre mig lidt omtåget, og så vil jeg sætte pris på ikke at være alene.

Jeg har en lang formiddag alene, før arbejdet kalder og endnu en palme, skal arrangeres. Morgendagens fest – den sidste i rækken – byder på feriestemning, med parasoller, hulakranse, limbo, farverige drinks og selvfølgelig også palmer.