Blandt gårsdagens gæster var Anders’ kammerat, der er at sammenligne med et levende musikleksikon. Det han ikke ved om musik, er ikke værd at skrive hjem om.
Han hørte en enkelt strofe eller to af Ungersvendens for tiden foretrukne musik og foreslog at han skulle lytte til et band, der hedder Blind Guardian. Samtidig kunne han fortælle, at alle deres tekster er inspireret af Lord of The Rings.
Ungersvenden søgte, lyttede og konstaterede tørt:
… Jeg kan ikke huske Valhalla i Lord of the Rings!
… Eller Excalibur!
Til sit forsvar svarede Musikleksikonet at han ikke havde nået at læse alle deres tekster!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar