Trappegang

Det gør ikke længere ondt i knæet – kun når jeg bøjer for meget, eller nogen rammer det fra en forkert vinkel.

Jeg har et eller andet sted fuld forståelse for, at det kan være svært at komme udenom et ben der stritter til den ene eller den anden side. Det stritter dog mindre for, hver dag kan det bøjes lidt mere, og her til morgen, synes jeg trappen udenfor burde have besøg Det blev til et par gange op og ned mellem 2. og 3. sal - et trin ad gangen. Det virkede som en god ide, og når trappen nu er der lige uden for døren, skal det klart bruges.

Jeg havde egentlig forestillet mig, at det kunne blive mig, der hentede posten i dag. også selvom det skulle tage mig en halv time at komme ned og sidenhen op igen, men Emilie har hentet, så det bliver en anden dag.

Hvidkålshovedet vokser, og er hyggeligt at sidde med. Tæt på er det stadig bare en forvirret samling prikker i alle afskygninger af grøn, men lang fra ligner det et hvidkål – det er da altid noget!

Jeg ved med mig selv, at når først det er slut, er det også slut med at brodere det næste lange stykke tid.. lige indtil jeg igen får en vanvittig ide om at det er da bare det bedste jeg ved…!