Vi ønsker alle at skærme vores børn mod alskens modgang.
Vi kan ikke altid. På deres vej vil igen og igen dukke mennesker og situationer op, der kan være svære at kapere.
Vi kan hjælpe dem, så godt vi kan. Vi kan tale med dem, indgive dem mod og tro på sig selv, og vi kan tro på dem.
Jeg ved hvor svært det kan være at sige fra. Jeg har oplevet at føle mig manipuleret og bagefter måtte tænke over, hvad det lige var. Men jeg ved hvem jeg er, jeg ved hvad jeg står for og jeg i stand til at sætte mig ned efterfølgende og tænke tingene igennem.
Når man er 10 år og oplever det samme, har man ikke den samme erfaring at trække på. Mavekramper og forstyrrede tanker, der får worst case senario til at ligne tredie verdenskrig er ikke langt væk.
Tårer og knus kan hjælpe. En god snak og endnu en. En nat med en god veninde og endnu flere knus og mere snak, kan være med til at gøre morgendagen lidt lettere at se i øjnene.
Hvor ville jeg ønske, det ikke var nødvendigt at møde mennesker, der igen og igen kan få en til at føle sig helt forkert og indgive en dårlig samvittighed, der er helt uden proportioner.
Det kan jeg ikke, men jeg kan være her, jeg kan lytte, kan snakkes med og indgive alt det mod, jeg kan finde frem.
Jeg ved også at uanset hvad, er der nogle erfaringer, man er nødt til at gøre selv. Jeg kan kun håbe jeg har klædt mine børn godt nok på hjemmefra.
Jeg kan kun håbe på, at de kommer ud på den anden side og har lært og blevet gode erfaringer rigere.
Du har så evig ret, vi kan ikke skærme vores børn mod modgang, krestesorger, svigt, uvenskab og al den slags. Og vi skal heller ikke, forhåbentlig lærer vi dem at stole på sig selv, at tro på sig selv. Det tog mig ca. 30 år at lære at stole fuldt ud på mig selv, forhåbentlig giver jeg mine børn en bedre ballast hjemmefra.
SvarSletMen ind i mellem ville jeg godt nok ønske, at jeg kunne tage de værste slag for dem. For hvor er det ind i mellem barsk at være barn.
Sidespring - hvor er jeg vild med at følge dine strikkeprojekter. Jeg kan god strikke, men det går så uendelig langsomt, så det er meget imponerende at følge dine strikkepinde.
Det er lige netop det Pialouise, jeg skal ikke og kan ikke men hvor ville jeg ønske jeg bare ind imellem kunne trylle det hele væk.
SvarSletJeg nåede også at runde 30, før jeg for alvor turde stole på mig selv. Siden har det været en lang rejse sammen med mig selv, den er ikke slut og bliver det forhåbentlig aldrig. for jeg kan godt lide at lære om mig selv :)
Tak for roserne, Jeg bliver helt rørt :D